Den store klimadatabase er videnskabeligt funderet
Bjarne Brønseruds indlæg den 16. marts indeholder en række forkerte og mistænkeliggørende påstande om CONCITO, 2.-0 LCA consultants og vores fælles projekt om Den store klimadatabase.

Den store klimadatabase viser det gennemsnitlige klimaaftryk for 500 almindelige fødevarer på det danske marked baseret på en ensartet og konsistent konsekvens-livscyklusanalyse af samtlige fødevarer.
Af Michael Minter, programleder, Concito, Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver, CONCITO, og Jannick Schmidt, direktør for 2.-0 LCA consultants og lektor på Aalborg Universitet
Bjarne Brønserud kommer i Effektivt Landbrug den 16. marts med en række forkerte og mistænkeliggørende påstande om Concito, 2.-0 LCA consultants og vores fælles projekt Den store klimadatabase, som fortjener et modsvar.
Brønseruds indlæg tager afsæt i et indslag i TV Avisen den 31. januar, hvor der med afsæt i tal fra Den store klimadatabase blev fortalt, at »hakket oksekød har en klimabelastning som er 13 gange højere end en tilsvarende mængde kylling og 35 gange højere end en tilsvarende mængde kikærter«.
Brønserud har angiveligt søgt aktindsigt i DR’s dokumentationen for beregningen, selvom denne blev gjort frit tilgængelig for alle på hjemmesiden denstoreklimadatabase.dk blot få timer efter DR’s indslag.
Tallene, som DR refererer til, fremgår af selve klimadatabasen, hvor hakket oksekød udleder 30,84 kg CO2e pr. kg, en hel kylling udleder 2,22 kg CO2e pr. kg og kikærter på dåse udleder 0,88 kg CO2e pr. kg. Set på dette grundlag er DR’s forholdstal korrekte.
Det kan diskuteres, om DR’s sammenligning af klimaaftrykket fra et kg hel kylling med ben med klimaaftrykket fra et kg hakket oksekød er relevant, da der ikke er tale om den samme mængde kød.
Men det ligger fast, at oksekødets klimaaftryk er mange gange højere. Hvis sammenligningen i stedet havde taget udgangspunkt i kyllingebryst med en udledning på 3,44 CO2e pr. kg, ville oksekødets klimabelastning være ni gange højere end kyllingekød.
Oksekød fra malkekvæg
Brønserud kritiserer desuden, at der ikke er taget udgangspunkt i oksekød fra en udtjent dansk malkeko i sammenligningen, hvilket ifølge ham ville have givet en langt lavere omregningsfaktor. Dette er ikke korrekt, og årsagerne hertil er grundigt beskrevet i baggrundsmaterialet til Den store klimadatabase.
Kort fortalt skyldes det, at der ikke kommer flere malkekøer ved at efterspørge kødet fra netop dem. Antallet af malkekøer, som sendes til slagteri, er fuldstændig bestemt af, hvor meget mælk vi efterspørger. Derfor har en ændring i efterspørgsel på hakket oksekød ikke noget at gøre med en ændring i antallet af malkekøer, som slagtes. Dette er uddybet nærmere i denne videnskabelige artikel.
Videnskabelige standarder
Udover disse misforståelser og ubegrundede anklager om vildledning og lukkethed kommer Brønserud med udfald mod såvel Concito og 2.-0 LCA consultants for at være henholdsvis »en privat lukket lobbyorganisation uden videnskabelige kompetencer« og »et privat konsulentfirma, der ikke er underlagt krav om videnskabelige standarder«.
Concito, som er initiativtager samt udgiver af klimadatabasen, er en uafhængig tænketank, der arbejder for at formidle og fremme effektive klimaløsninger baseret på den seneste viden fra Danmark og udlandet. Dette gør vi i dialog med Concitos medlemmer og med fuld åbenhed om de videnskabelige referencer, finansieringen af vores arbejde, m.v.
2.-0 LCA consultants har gennemført beregningerne i klimadatabasen på grundlag af anerkendte videnskabelige metoder og standarder samt de nyeste data på området. Virksomheden har i mere end 20 år gennemført livscyklusanalyser for danske og internationale fødevareproducenter og myndigheder, og de hovedansvarlige eksperter har alle bidraget til en lang liste af videnskabelige og fagfællebedømte udgivelser om livscyklusvurderinger samt store EU-projekter på området.
Mange metoder
Fødevarers klimaaftryk kan beregnes på mange forskellige måder og med meget forskellige resultater afhængigt af metode, systemafgrænsninger mv. Den store klimadatabase viser det gennemsnitlige klimaaftryk for 500 almindelige fødevarer på det danske marked baseret på en ensartet og konsistent konsekvens-livscyklusanalyse af samtlige fødevarer.
Resultaterne er baseret på et solidt videnskabeligt grundlag samt publiceret med en helt unik transparens i metode, antagelser og datagrundlag, som for første gang gør det muligt at sammenligne klimabelastningen fra så mange forskellige fødevarer. Set i vores optik fortjener DR ros for at formidle denne vigtige viden til den brede befolkning midt i håndbold-finalen.
Alle, der ønsker at forstå og gennemskue de valgte metoder og beregninger kan, fremfor at søge aktindsigt hos DR, med fordel tilgå resultaterne, baggrundsmaterialet og de meget detaljerede baggrundsdata på denstoreklimadatabase.dk.
Man er også meget velkommen til at henvende sig direkte til Concito med spørgsmål, kommentarer eller ideer til den videre anvendelse og udvikling af projektet.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.