Der er rigtig, rigtig mange grunde til, at BNBO’er bør underkendes

Af: Advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal

For det første kan staten efter min vurdering ikke anvende en regel med »tvivlsom rækkevidde« til at indføre rådighedsindskrænkninger på flere hundrede meter med. Således omtaler statens egne jurister BNBO-reglen.

En bestemmelse med tvivlsom rækkevidde opfylder hverken dansk rets skærpede hjemmelskrav til strafsanktionerede indgreb eller det EU-retlige retssikkerhedsprincip.

Det EU-retlige retssikkerhedsprincip bidrog f.eks. effektivt til EU-Domstolens underkendelse af de tidligere gældende danske bopælspligtsregler.

Strider mod EU-jura

For det andet strider det mod EU-juraen at indføre indgribende og uigennemsigtige regler uden at fastsætte minimumskvalitetskrav til, hvornår man som lodsejer kan vide sig sikker.

For det tredje strider det mod EU-juraen at indføre det mest indgribende indgreb først i stedet for det mindst indgribende, jf. det EU-retlige proportionalitetsprincip. Det EU-retlige proportionalitetsprincip forudsætter, at en række håndfaste krav er opfyldt, og det er de efter min vurdering ikke.

For det fjerde strider det mod EU-juraen at indføre regler, som fremstår selvmodsigende, fordi de systematisk vil fjerne landbrugets påvirkning, og samtidig lade andre forureningskilder forurene uanfægtet som f.eks. giftstoffer fra veje og miljøfremmede stoffer og N fra renseanlæg, f.eks. den såkaldte »Skidenrende« på Sjælland (se mere på hjemmesiden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse på hjemmesiden ffbg.dk)

Streger på kort

For det femte strider det mod EU-juraen at indføre regler, hvor der trækkes streger på et kort, som får handelsværdien til at falde straks og uden kompensation, når der ikke fastsættes regler for, hvor længe man som den svage part skal deltage i forhandlinger med den stærke part, kommunen.

Fra landmænd, jeg har talt med, ved jeg, at de oplever det som at være i et »mørkt rum uden vinduer i årevis«. Avisen har afdækket det på rigtig god vis med eksemplet fra Tiendemarken ved Aalborg.

For det sjette har staten i retssagen – naturligvis uden at ville det – efter min mening bevist, hvorfor der ikke grundlag for BNBO’er. Det skyldes, at f.eks. glyphosat, som er det allermest udbredte sprøjtemiddel i landbruget, optræder som »0-måling« i det bilag, som staten selv har fremlagt som sit grundlag for BNBO.

Kort sagt – der er rigtig mange grunde til, at BNBO’er bør underkendes enten af nationale domstole eller af EU-Domstolen.

Blot for god ordens skyld er det naturligvis forkert, at indførelsen af BNBO-reglen i Miljøbeskyttelseslovens §24 helt tilbage i 1969 skulle være pålagt af EU ved to direktiver fra 2006 og 2009. Selv, hvis det havde været rigtigt, fører det ikke nødvendigvis til, at nationale regler er juridisk uanfægtelige. Jeg har flere gange vundet over staten og fået underkendt nationale danske regler ved EU-Domstolen, selvom der var tale om regler, som gennemfører EU-retten.

Vær forsigtig med aftaler

Folketingets pesticidstrategi kan heller ikke begrunde rådighedsindskrænkninger i strid med EU-juraen. Indgåelse af frivillige aftaler bør landmænd være forsigtige med. Det skyldes, at iveren efter at indgå aftaler risikerer at give bagslag. Enten fordi landmanden stilles ringere, end hvis tingene var foregået i åbenhed og / eller ved taksation.

Den kan også give bagslag ved, at landmanden modtager ulovlig statsstøtte. Regeringens egne jurister vurderer f.eks., at regeringens egen strategi for opkøb af lavbundsjord kan komme i strid med EU-retten. Det er offentligt kendt, da Altinget fredag den 6. november offentliggjorde med henvisning til regeringens klimaplan fra september: »Ønsker man at købe jordene fra landmændene for en højere pris end den nuværende, vil det »ikke være foreneligt« med EU’s statsstøtteregler«. Det vurderer statens egne jurister, og denne vurdering er jeg helt enig i.

Desuden kan jeg oplyse, at der netop i den forgangne uge er gået breve fra offentlige kontorer ud til landbrugere, som angår ulovlig statsstøtte, så man er nødsaget til at tage dette spørgsmål meget alvorligt og også sikre sig, at rådgiver er uden interesser i aftaleindgåelsen. I modsætning til mange andre advokatfirmaer har vi på vores kontor sikret os imod interessekonflikter i denne type spørgsmål ved ikke at kunne repræsentere offentlige virksomheder. Kun landmænd.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.