Efterafgrøder – sløv dolk eller nyslebet schweizerkniv?
Deadline for etablering af pligtige efterafgrøder er netop passeret. Det giver anledning til at se nærmere på, hvordan vi kan forbedre ordningen for efterafgrøder – forhåbentlig til både landmandens, samfundets, miljøet og klimaets fordel.
Ved at give landmanden mulighed for selv at vælge de bedst egnede efterafgrøder etableret på bedst mulig måde, vil han selv have en interesse i at vælge de gode arter og at få dem etableret rettidigt, mener Søren Vang.
Af Søren Vang, faglært landmand og naturressourcestuderende, frivillig i Tænketanken Frej
Min generation af landmænd står overfor udfordringer, som tidligere generationer ikke har kendt til.
Mine forældres generation af landmænd stiftede vel for første gang bekendtskab med omverdenens krav til landbruget i forbindelse sagen om iltsvind i Kattegat i oktober ’86, der senere blev kendt som »Sagen om de to døde hummere«.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Læs hele artiklen
Få straks adgang til at læse hele artiklen uden abonnement. Det koster kun 15 kr.
Allerede abonnent? Log ind her
