Andelsselskaber som Arla, DLG, Danish Crown og Danish Agro er et levende og stærkt bevis på, hvad der kommer ud af at gå sammen, tilpasse sig verdens udvikling og sætte retning for egen fremtiden.
Da korn og fødevarer, der var billigere fra USA, Ukraine og Rusland begyndte at komme til Danmark, blev danske landmænd pressede.
Men i stedet for at bede om statsstøtte rankede datidens landmænd ryggen og gik sammen om at omstille produktionen fra et fokus på korn til et fokus på smør, æg, bacon og ost for at få mere ud af kornet og sendte det derfor gennem en gris og en ko.
Det gjorde den enkelte landmand ikke alene. Andelsselskaberne var en forudsætning for omstillingen fra mark til stald og mod forædlingen af husdyr.
Nu lever vi igen midt i et spring: fokus på bæredygtighed og klima, og der er igen behov for at dansk landbrug går sammen, tilpasser sig verdens udvikling og sætter retningen for egen handling.
Nyt fokus?
I Danmark har vi et stærkt animalsk ben. Danish Agro og DLG er enormt dygtige grovvareselskaber, der flytter korn og råvarer rundt i hele verden, men fokus er på at flytte korn og andre varer. Fokus er ikke på at udvikle kornet og planterne i sig selv.
Man kunne sagtens skabe et nyt fokus i Danmark på at arbejde mod at innovere løsninger og producere plantebaseret fødevare direkte til mennesker. Hvor korn ikke bliver flyttet hen til foderblandingen men direkte til køledisken.
Det mod skal vi bruge til, at ambitiøse landmænd og andre aktører i dansk landbrug går sammen for at skabe en fælles ambition og målsætning for, hvordan dansk landbrug kan producere planter til verden til glæde for menneskets og klodens sundhed. Og landmandens indtjening.
Målsætningen skal ske med landmændene, men i et samarbejde mellem dem og fødevarevirksomheder, innovatører, kommunikatører, ingeniører og filosoffer. Nøgleordet er tværfaglighed. Derfor skal ejerskabet af dette netværk og denne ambition også være det – til glæde for udviklingen af planteområdet og landbrugets generelle position i samfundet.
Push-effekt
Planterne er selvfølgelig noget, der skal pushes frem på markedet og som vi skal vænne os til. Men det kan vi godt. Ingen af os havde bedt om havredrikken, og for 20 år siden var havredrik noget, som man nærmest skulle have recept på at købe i helsekostbutikker. Men pludseligt var havredrikken der i supermarkedet på cafeerne, den var på Instragram, i vores liv. Naturli’ var I vores liv og fortalte om »den gamle vej« hvilket var den animalske og »den nye vej«, hvor man producerede planter direkte til mennesker.
På Tænketanken Frejs kontor i København har vi ofte kun havredrik. Det er sødere, kan holde sig længere og de andre drikker det. Vi er nok vanedyr, men lige så meget sociale væsener, der skifter vaner, når vennerne gør det. Så længe at skiftene bare ikke er for store.
Her er Naturli’ igen smart. Deres havredrik ligner mælk og bruges som mælk. Deres ’plantefars’ har intet med fars at gøre, men det kalder det for fars og pludselig ved vi, hvordan vi skal bruge det.
Bæredygtighed
Naturli’ er ejet af Orkla, og intet ondt ord om store multinationale virksomheder, men jeg vil altså hellere have, at danske landmænd tjener penge på plantedagsordnen end Orkla.
Arla har lanceret JöRD, der er en serie med tre forskellige plantedrikke, men man skal lede længe for at finde ud af, at JöRD faktisk er ejet af Arla og hermed af danske landmænd.
Det er en skam, da historien om danske landmænd, der både producerer mælk og plantebaserede fødevarer er en vinderhistorie i sig selv, der burde fortælles til hele verden.
Som min kloge makker Marie-Louise siger det: »Planter til humant konsum er en succes og bæredygtigt i sig selv!«
Planter er nøglen til bæredygtighed. Måske det også er nøglen til danskernes hjerter?