Stege Nor og Karrebæk Fjord: Atypiske målinger må aldrig danne grundlag for indsatser
Det er en gåde, hvordan Miljøstyrelsens Harley Bundgaard Madsen kan forsvare, at enkelte helt igennem ekstreme målinger kan danne grundlag for de indsatskrav, der er til landbruget i oplandet til Stege Nor – og vi frygter, at det samme sker i Karrebæk Fjord, lyder det Gefion og DLS.
Hele miseren i Stege Nor svarer til, at Trafikstyrelsen foretog en trafiktælling og det ene år ud af tre talte seks gange så mange biler, og på den baggrund konkluderede, at der var behov for at udvide markvejen til en motorvej, skriver John Nielsen (th) og Poul Henrik Prahl (tv).
Af John Nielsen, formand for DLS, og Poul Henrik Prahl, næstformand i Gefion
Harley Bundgaard Madsen (kontorchef i Miljøstyrelsen, red.) udtaler, at man altid kan stole på hvad Miljøstyrelsen siger. Men i Gefion og DLS vil vi se handling, før vi tror det.
Målingen fra 2011 beskriver på ingen måde den tilstand, Stege Nor har, uanset om målingen er korrekt udført eller ej. Når Harley Bundgaard Madsen så i torsdagens udgave af Effektivt Landbrug udtaler, at indsatserne ikke skal realiseres nu, så skyldes det udelukkende, at regeringen efter pres fra Landbrug & Fødevarer udsatte indsatserne.
Hvis ikke det politiske pres fra blandt andet DLS og Landbrug & Fødevarer havde udsat indsatserne til næste vandområdeplan, så ville landbruget i oplandet til Stege Nor have været lukket ned i dag, landmændene have tabt millioner af kroner og Møn ville have tabt en masse arbejdspladser.
Og hvis ikke Gefion havde bragt forholdene i Karrebæk for dagens lys, så havde mange hundrede landmænd stået i den situation, at de skulle stå til ansvar til en tilstand i Karrebæk Fjord, som de ikke har andel i. Dumpning af slam i Karrebæk Fjord kan ikke være uden miljømæssige konsekvenser.
Fejlregulering
Det er korrekt, at der blev målt høje klorofyl-koncentrationer i Stege Nor i 2011, men det ændrer ikke ved, at hele 2011 var et atypisk år, hvor koncentrationerne var seks gange højere end normalt.
Set over en længere periode var hele 2011 atypisk, alligevel tog styrelsen ikke målinger for det år ud – det burde man have gjort. Ligesom styrelsen har lovet, at de ikke vil tage målinger med fra de steder i Karrebæk Fjord, hvor der er dumpet slam ovenpå ålegræssets målestationer.
Allerede i 2015 gjorde DLS Harley Bundgaard Madsen og senere ministeren opmærksom på, at der var noget helt galt i Stege Nor. Alligevel fastholdt Miljøstyrelsen det atypiske måle-år, og resultatet er et urealistisk og forkert indsatsbehov overfor landbruget.
Følger sagen til dørs
Hele miseren i Stege Nor svarer til, at Trafikstyrelsen foretog en trafiktælling og det ene år ud af tre talte seks gange så mange biler, ville man så på den baggrund konkludere, at der var behov for at udvide markvejen til en motorvej? Nej – selvfølgelig ikke – trafikmålingerne fra 2011 ville blive kasseret, da behovet ikke har ændret sig over alle årene.
Det samme gælder for Stege Nor, hvor klorofylmålinger har været konstant over mange år, alligevel vælger Miljøstyrelsen at beregne indsatsbehovet på baggrund af ét meget afvigende år.
Det er den praksis og arbejdsmetode som ikke må gentages i Karrebæk Fjord, det har vi styrelsens ord for ikke sker – og et ord er et ord og vi skal nok følge sagen til dørs! Men tanke på at der før er begået fejl i styrelsen, så vil vi se det før vi tror det.
Egne målinger i Stege Nor
Ingen landmænd skal reguleres efter enkelte ekstreme hændelser, så nu har landbruget taget sagen i egen hånd. Derfor har DLS fået styrelsen til at opsætte to nye målestationer ved Vålse Vig og Stege Nor.
Derudover har DLS sammen med lodsejerne taget initiativ til at opsætte en ekstra målestation, der udelukkende måler på det vand, der udledes fra markerne i cirka 30 procent af oplandet til Stege Nor.
Styrelse skal tage ved lære
Harley Bundgaard Madsen vil ikke erkende, at der er tale om en fejl i Stege Nor, men det kan ikke være andet, når man regulerer landbruget på baggrund af så atypiske målinger. Vi skal gøre alt for at undgå, at det samme sker i Karrebæk Fjord, hvor målestationerne er forurenet af slam fra sejlrenden.
Vi må ikke komme i den situation, at 70.000 hektar landbrugsjord i oplandet til Karrebæk Fjord bliver reguleret på et forkert grundlag.
Uanset årsagen til manglende målopfyldelse i Karrebæk Fjord, er det så igen landbruget, der får skylden og indsatskravet, ligesom i Stege Nor?
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
