Miljøstyrelsen svarer igen: - Man kan altid stole på, hvad vi siger

Kommer der atypiske målinger i Karrebæk Fjord som følge af Næstved Havns tilladelse til at dumpe bundfald fra en oprenset sejlrende inde i selve fjorden, så vil målingerne ikke tælle med, når der fremover skal sættes miljømål i oplandet til fjorden.

Den garanti er Miljøstyrelsen kommet med, efter at det kom frem, at en menneskelig fejl har ført til, at Næstved Havn sidste år fik tilladelsen fra myndighederne til at foretage »bypass«, som det hedder i fagsprog, af rent oprensningssediment fra sejlrenden inde i selve Karrebæk Fjord. Tilladelsen er således blevet givet i et område, der lægger tæt på målestationer, og der hvor der skal vokse ålegræs.

Fra Landboforeningen Gefion, som var dem, der først gjorde opmærksom på problemet i Karrebæk Fjord, lød det for nylig, at man dog ikke giver meget for Miljøstyrelsens garanti. En garanti, Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) også siden har gentaget over for Gefion.

Fortiden skræmmer

Det sker med henvisning til de målinger for klorofyl, som blev lavet i Stege Nor i 2011. Her blev der i et år plaget af flere skybrud, konstateret seks gange så høje mængder af klorofyl som normalt. Klorofyltallene afviger altså markant fra både årene før 2011 og de år, som siden er fulgt.

Målingerne fra 2011 har medvirket til, at der for Stege Nor er sat et kæmpe stort indsatsbehov, når det kommer til reduktion af kvælstof.

I forbindelse med Gefions kritik forsøgte Effektivt Landbrug før påske at få Miljøstyrelsens svar på, hvordan det kan være, at man kan stole på garantien om, at atypiske målinger ved Karrebæk Fjord bliver taget ud, når det ikke skete i Stege Nor i 2011.

Kontorchef: Stege Nor var påvirket af næringsstoffer

Efter to ugers venten er Miljøstyrelsen nu endelig vendt tilbage med svar. Svaret kommer fra kontorchef Harley Bundgaard Madsen, der netop tidligere har beskæftiget sig med den omstridte klorofyl-måling fra 2011 i Stege Nor.

- Man kan altid stole på, hvad vi siger. Det er et godt udgangspunkt, lyder det indledningsvist fra kontorchefen til Effektivt Landbrug.

Han fortæller, at han ikke mener, at situationen i Stege Nor i 2011 er sammenlignelig med situationen i Karrebæk Fjord i 2019.

Harley Bundgaard Madsen starter med at forklare, hvordan han ser på sagen i Stege Nor, og den atypiske måling som man fra landbrugets side allerede i 2015 gjorde opmærksom på, afveg voldsomt fra normalen.

En måling, som Vordingborg Kommune også i 2016 gjorde Miljø- og Fødevareministeriet opmærksom på, at man mener, muligvis er fejlbehæftet.

Indsatsbehovet i Stege Nor i vandområdeplanerne er sat efter, at man har beregnet fjordens miljøstilstand på et gennemsnit af målinger foretaget i 2011, 2012 og 2013. Når målingen for klorofyl i 2011 afveg så voldsomt, som den gjorde fra de andre år, så har det altså også påvirket gennemsnittet markant, og dermed også det samlede indsatsbehov.

Fra Harley Bundgaard Madsen lyder det:

- Jeg var selv nede i området og snakke med dem dengang om målingen fra 2011. Og det var ikke bare en enkelt måling, som stak ud. Det var en række målinger, som viste væsentligt forhøjede klorofyl-koncentrationer, som var noget højere end både årene før og efter.

Han fortæller, at når man måler for klorofyl, så sker det hen over en hel sommer fra maj til september, og der var flere målinger i 2011 i Stege Nor, som viste et højt niveau for klorofyl.

Vi skal tage det med

- Der er ingen tvivl om i vores vurderinger, at de koncentrationer og det som blev målt i 2011, det også var udtryk for, hvordan tilstanden rent faktisk var derude. Altså, at der har været tale om nogle forhøjede næringsstofudledninger, som har givet nogle høje koncentrationer. Derfor skal vi tage det med, siger Harley Bundgaard Madsen, der forklarer videre om, hvad der skal til, hvis Miljøstyrelsen skal se bort fra målinger, der afviger fra normalen:

- Når vi tager noget ud, så er det, hvis der er det, som vi kalder »outliers« (statistisk begreb, red.). Det er, hvis vi siger, at her er der noget, som er uforklarligt. Men det var der ikke her (i Stege Nor i 2011, red.). Her var det næringsstofudledning, som var årsag til det. Det var naturlige forhold, og noget som man kan forvente sker en gang i mellem, siger Harley Bundgaard Madsen.

Han fortæller, at det formentlig var den regnfulde sommer i 2011, hvor der kan være sket udskyl af næringsstoffer, som har givet de høje koncentrationer af klorofyl i Stege Nor det år.

Kommer ikke med i næste vandområdeplaner

Fra Harley Bundgaard Madsen lyder det, at han finder det værd at bemærke, at ved de næste vandområdeplaner – dem, som gælder mellem 2021-2027 – der kommer de omstridte data fra målingerne i Stege Nor fra 2011 ikke med.

- I 2011 skulle de med, men i den næste vandområdeplan, der kommer de jo ikke med, fordi der vil en ny serie data blive brugt. Og det vil så givetvis betyde, at vi får et lavere niveau, siger Harley Bundgaard Madsen, der altså med andre ord siger, at indsatsbehovet i Stege Nor formentlig slet ikke ender med at blive så voldsomt, som det blev beregnet forud for den aktuelle vandplanperiode.

Ikke alt skal realiseres nu

Det skal også bemærkes, forklarer han, at det i oplandet i Stege Nor slet ikke er hele indsatsbehovet, som lige nu skal realiseres.

I vandområdeplanerne fremgår det rigtig nok, at der er et indsatsbehov i Stege Nor, så den årlige udledning bliver reduceret med massive 19,3 tons kvælstof årligt. Udledningen af kvælstof skal således nedbringes fra 26 tons til 6,7 tons om året for – ifølge beregningerne – at Stege Nor lever op til miljømålsætningen. Et krav, der stort set vil umuliggøre at drive landbrug i området.

Kigger man på de forventede tiltag, som så skal nedbringe kvælstofudledningen i Stege Nor, blandt andet etableringen af vådområder og minivådområder, så kan man dog se, at det er forventet, at den samlede effekt af de tiltag frem mod 2021 »kun« kommer til at havne på 9,5 tons årligt inden 2021. De sidste cirka 10 tons af indsatsbehovet er altså udskudt til efter 2021.

- I Vandområdeplan 2 er det ikke hele indsatsen, som skal realiseres. Så der skal altså ikke reduceres som følge af de høje målinger, som blev foretaget i 2011 i oplandet til Stege Nor. Det er sådan, det hænger sammen, siger Harley Bundgaard Madsen.

Det sker der i Karrebæk Fjord

Tilbage til situationen i 2019 med Karrebæk Fjord, hvor det har lydt, at man fra Gefions side ikke stoler på, at atypiske målinger bliver taget ud, så lyder det fra kontorchefen:

- Vi har her at gøre med en meget atypisk situation, hvor man er »kommet til«, så at sige, at hælde noget sand ud over nogle ålegræstransekterer (linjer hvor man tæller ålegræsset i undersøgelser, red.)

- Når vi med vores dykkere er ude at se, at der er lavet den slags aktivitet der, så kan vi selvfølgelig ikke bruge de data som grundlag for at lave vandområdeplaner. Det kan vi ikke. Så tager vi de ikke med. De steder hvor en transekt er påvirket af deponering af sediment, der kommer det ikke med, fordi så giver det jo ikke udtryk for det, som det rent faktisk handler om. Nemlig hvor langt kan ålegræsset gro ud i forhold til vandkvalitet og vandets klarhed, siger Harley Bundgaard Madsen.