Mindre europæisk oksekød – store eksportmuligheder

Produktionen af europæisk oksekød i 2024 forventes at være 0,5 procent lavere end i 2023, og i 2025 forudser Europa-Kommissionen et yderligere fald på 1 procent.

Samtidig er eksporten steget markant – i høj grad på grund af efterspørgsel fra markeder som Tyrkiet, Algeriet og Filippinerne, skriver Agromarkets’ råvarespecialist Søren Grønborg i en markedskommentar.

- Denne tendens forventes at fortsætte, mens importen falder, især fra Brasilien, hvor produktionen også er under pres, vurderer råvarespecialisten, der til gengæld har set forbruget af oksekød i EU falde med 1,7 procent i 2024.

Alt i alt ser tendenserne dog ud til samlet at være til de danske producenters fordel.

- Specielt det lavere antal dyr i EU er positivt for prissætningen på det danske marked. Holder forventningerne stik med færre dyr, vil det holde en hånd under prissætningen på det danske marked, fastslår Søren Grønborg.

Læs også