Uændret tysk notering

Den tyske slagtesvinenotering er uændret 2,10 euro pr. kg (ca. 15,65 kr.), skriver Danske Svineproducenter.

Brancheforeningen melder, at der intet nyt er på det tyske slagtesvinemarked. Udbud og efterspørgsel er i balance, og markedet er således meget stabilt.

På ISN’s grisebørs blev der solgt fire slagtesvinepartier til 2,18 euro (ca. 16,24 kr.) i fredags og yderligere fem slagtesvinepartier til 2,22 euro (ca. 16,54 kr.) i tirsdags.

Priserne på ISN’s grisebørs plejer at være noget højere end den officielle tyske slagtesvinenotering. Det nuværende prisniveau på ISN’s grisebørs bekræfter derfor den stabile markedssituation i Tyskland.

De fleste markedsinteressenter regner ikke med, at der kommer større prisudsving på det tyske slagtesvinemarked i de kommende uger.

Læs også