Er det muligt at lave dræn på sin mark, hvis man er landmand på Bornholm? Ja, det er det. Men det kan nogle gange være lidt af en udfordring.

Det kender Jesper Hansen, der har sin forretning uden for Hasle på det nordlige Bornholm. I en årrække har han lavet forskellige entreprenøropgaver, heriblandt drænopgaver for landmænd.

- Jeg har Jespers Maskinstation sammen med STM Entreprise, som min virksomhed er fusioneret med. Vi laver alt muligt indenfor entreprenørarbejde, deriblandt afdræning for landbrug. Vi systemdræner, og pløjer dræn ned, fortæller han til LandbrugØst.

For over 1.000 millioner år siden blev grundfjeldet, hvor Bornholm ligger i dag, dannet, og det består af granit og gnejs. Gnejsen dækker store dele af det nordlige og centrale Bornholm, mens granitten er dominerende øst for Rønne.

Meget dræn på Bornholm

Flere steder kan man, som det eneste sted i Danmark, se grundfjeldet med det blotte øje, og det giver i sagens natur nogle udfordringer, hvis man gerne vil have drænet sin mark, når de hårde stenarter er så tæt på overfladen.

- Men det har alligevel været muligt at få anlagt dræn en hel del steder på klippeøen, fortæller Jesper Hansen.

- Der er faktisk meget dræn her. Men vi har da nogle udfordringer på grund af undergrunden. Vi må ind imellem slås med sten og store sten, der skal fjernes, og vi har også klipper. Så der kan være nogle udfordringer, siger han.

Undergrundens beskaffenhed har også betydning for dybden af drænene. De fleste steder i Danmark ligger drænene i to meters dybde, men det kan ikke lade sig gøre på Bornholm.

- Der er faktisk meget dræn her. Men vi har da nogle udfordringer på grund af undergrunden. Vi må ind imellem slås med sten og store sten, der skal fjernes, og vi har også klipper.

Jesper Hansen

- Så langt kan vi ikke komme ned herovre. Vi ligger typisk drænene i en dybde på 1-1,20 meter, men det virker også udmærket på den måde, siger Jesper Hansen.

Han bruger en bulldozer med en drænplov, når han skal anlægge et dræn.

- Og så har vi typisk også en rendegraver med til at grave starthuller med, og hive sten op. Og hvis det er nødvendigt, har vi også en større gravemaskine med bælter på de her 22-25 tons med inde over, siger han.

Bruger dynamit

Men nogle gange gør undergrunden, at det ikke er nok med de ellers store maskiner. Og så må Jesper Hansen tage andre midler i brug, for eksempel dynamit.

- Det er ikke altid, at vi får det dræn, vi havde tænkt os. Der kan være klipper, som gør, at vi ikke kan forcere det på den måde. Og der kan vi jo risikere, at vi skal sprænge os igennem, for eksempel hvis der er grundfjeld for at komme igennem det, og kunne dræne længere henne på marken.

Så nogle gange må I i gang med dynamit længere nede i jorden?

- Ja, det kan godt ske. Hvis der nu er nogle klipper, og andre ting i terrænet, der gør at vi skal igennem lige der, så er det ikke nok at bruge gravemaskiner til det, alt afhængigt af, hvor vi er på øen, og hvilke typer klipper, vi snakker om. Så har vi nogle gange måttet bruge dynamit, forklarer han.

Der er blevet færre landmænd på Bornholm de seneste år, men det opdyrkede areal er fortsat på nogenlunde samme niveau som for år tilbage. Og det er stadig en god idé at få lagt dræn, påpeger Jesper Hansen.

- Det kan jo ses på udbyttet, når man får drænet. Så kan man bruge nok så meget gødning, og passe sine marker, men hvis jorden er for fugtig, så er man lige vidt, slutter han.

Maskiner