For nylig overtog Sivertsens den 140 år gamle bornholmske maskinforretning A. P. Hellisen, og føjede dermed nye geografiske andele til butikken, der har hovedsæde i Roskilde.
Sjællandske Sivertsen med godt 70 ansatte skal i fremtiden også drive maskinforretning på Bornholm. Her har det sjællandske firma købt den 140 år gamle bornholmske maskinforretning A. P. Hellisen, der er øens største.
Dermed har Sivertsen tildelt forhandlingen af New Holland på øen, som Johs. Mertz tidligere stod for. Til gengæld er Case-maskiner røget ud af selskabets portefølje.
Klar strategi fra starten
Og hos Sivertsen har man fra starten af sit bornholmske eventyr lagt sig fast på en strategi, der indebærer lokal forankring.
- VI har ment, det var vigtigt at have en lokal forankring på Bornholm for at kunne løse den opgave, vi står overfor, siger Toni Øbakke, der er medindehaver af Sivertsen, og fortsætter:
- For det er svært i den kultur bare at komme på besøg en gang imellem. Og så kunne servicere kunderne og få solgt de maskiner, der skal til, indenfor mærket. Så det var en beslutning, vi skønnede, var nødvendige for at løse opgaven, siger hun.
Konkurrenter er samarbejdepartnere
Med sit indtog på Bornholm bliver Sivertsen samtidig konkurrenter til de eksisterende maskinhandlere på øen. Men i virkeligheden kommer der formentlig ikke til at være tale om en behnhård konkurrencesituation på øen, siger salgschef Bjarne Obel.
- Det er jo klart, at vi kommer til at konkurrere lidt, men samtidig bliver vi jo også kolleger. Vi har jo hver vores mærke. og hvis man ser på fordelingen af traktormærker derovre, så ligger den jo på 20 procent hver fordelt på fem mærker, så et eller andet sted ser vi det jo også som et samarbejde, siger han.
- Men vi mener bare at det er vigtigt at være på stedet og være til stede uden at behøve at skulle flyve frem og tilbage. Ellers skaber man ikke det rette set up, lyder det fra Bjarne Obel.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 66