Landmænd kan skære forbrug af kvælstof ned med 25 procent

Det lyder næsten for godt til at være sandt: Få en økonomisk fordel af at skære ned på brugen af gødning, og lev samtidig op til EU’s krav om reduceret udledning af kvælstof. Men det er ikke desto mindre tankerne bag et nyt innovationsprojekt, som GEUS og universiteterne i København og Aarhus arbejder på lige nu. 

Projektet hedder MapField, og forskerne har til projektet udviklet en teknologi, der gør, at man med få meters nøjagtighed kan slå fast, hvor meget kvælstof der omdannes naturligt på en bestemt mark, og hvor meget kvælstof, der udvaskes i vandmiljøet.

- MapField kortlægger undergrunden i de enkelte marker, så man kan se, præcist hvor i jorden, kvælstoffet forsvinder. I dag kan man kun se det for 1.500 hektar store områder, men inden for de 1.500 hektar kan der jo være alle mulige variationer. Med MapField kan vi zoome ind på en enkelt hektar, siger en af forskerne bag projektet, lektor Brian H. Jacobsen fra Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. 

Slæde skal kortlægge jordtyper

Helt lavpraktisk skal markerne, hvor teknologien kommer i brug, kortlægges ved, at en ATV trækker en slæde hen over marken med to spoler, der danner en elektrisk puls, og derigennem scanner jorden og afslører, hvilke jordtyper der er under overfladen på marken. 

Derefter kan man bruge oplysningerne til at dosere kvælstoffet i forhold til jordens beskaffenhed. På den måde kan projektet danne det faglige grundlag for at indføre den målrettede kvælstofregulering i landbruget. 

- Hvis du finder ud af præcis hvor på din jord, kvælstoffet siver ud, og hvor den ikke gør, kan du som landmand målrette din brug af kvælstof mere effektivt. Og så kan du placere virkemidlerne der, hvor du ved, de virker og måske nøjes med for eksempel at lægge efterafgrøder i fem hektar i stedet for i otte. I så fald viser analyserne, at nogle landmænd kan spare op mod 20-25 procent af deres omkostninger i forhold til i dag.

Stort potentiale

Det er planen, at MapField om tre år skal munde ud i et konkret produkt, som efter planen skal sælges til kommuner, landmænd, styrelser, men også kan eksporteres. Og der er et stort potentiale for teknologien ifølge lederen af projektet. 

- Potentialet for MapField-teknologierne er stort både i Danmark og i resten af EU, hvor der er intensivt landbrug og samtidig et sårbart vandmiljø. Her vil vores danske metode være helt i front og kunne skabe grundlag for eksport af viden og teknologi, siger Birgitte Hansen, der er seniorforsker hos GEUS. 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik bruger 23 procent af alle bedrifter i Danmark præcisionsteknologi, og teknologien bliver således brugt på 57 procent af det samlede landbrugsareal.