Maj er en særlig tid for fuglekiggere, birdere, ornitologer og hvad folk nu kalder sig. I denne tid er der stadig gang i forårstrækket mod nord, der snart går ind i sin afslutning. Udover store mængder af de mere almindelige trækfugle, så giver maj ofte særlige oplevelser med sjældne fugle.
For at finde de mere sjældne fuglearter skal man være vågen med kikkerten, og naturligvis have styr på fuglenes forskellige kendetegn. Ofte gemmer de spændende fugle sig i en vrimmel af almindelige fugle, så der kan være flere tusinde individer, der skal kigges igennem for at finde dem. Sådan er art er den rødhalsede gås.
Den rødhalsede gås er helt sin egen og ikke til at forveksle. På trods af det kan den være meget svær at spotte blandt bramgæssene, som den ofte følges med. I felten er den hvide flanke et godt kendetegn sammen med det kantede hoved med hvid kindplet. Med et vingefang på 110 til 125 centimeter, og 54 til 60 centimeter i længden er den på størrelse med en knortegås. Den vejer omkring halvanden kg.
Arten er på seriøs »udebane« i Danmark, da den normalt lever på den nordsibiriske tundra øst for Uralbjergene. Her finder den beskyttelse fra ræve, måger og andre, der vil plyndre reder, ved at yngle tæt på vandrefalke eller sneugler, der jager de andre rovdyr væk.
Når den ses herhjemme, skyldes det nok, at den har fulgt med en flok bramgæs på efterårstræk vestpå. I enkelte tilfælde kan der også være tale om undslupne fangenskabsfugle.
Her i maj var en dygtig fuglekigger i Nordsjælland. Han kiggede de mange landsvaler igennem, og det var klogt, for den 11. sprang den ornitologiske bombe – en rødbrystet svale.
Det er en art, der aldrig er set nord for Sahara, og dermed en sensation. Hermed en opfordring til at være vågen og holde øje med, hvad der flyver forbi.