Sommerferien er slut, men vi har i september haft flere dage med sommerligt vejr. For de fugle arter, der yngler i de nordlige egne, er det tid til at komme tilbage til vinterkvarterene længere sydpå.
I denne tid besøges Danmark af et stort antal fugle i alle størrelser og former – fra de mindste sangere til de store rovfugle. Ofte ses de mange trækkende fugle fra gode træksteder som eksempelvis Gedser og Sydlangeland.
Her samles mange af fuglene, mens de samler mod og kræfter til at flyve over havet mod Europa. Der er dog arter, som man kan se mange forskellige steder, når de er på træk. En af dem er mudderkliren.
Mudderkliren er ikke meget større end en ryle. Den er ret kortbenet, har brunlig overside og en hvid underside. Den kendes ofte på det hvide felt, der er placeret lige, hvor vingen sidder fast på kroppen.
Fuglens vingefang måler mellem 32 og 35 centimeter. Den er omkring 20 centimeter i længden og vejer fra 40 til 60 gram. Arten er også ret let at kende på adfærden. Den bevæger kroppen op og ned næsten hele tiden og flyver med hængende vinger lavt over vandoverfladen.
Normalt skal man til kysten for at se på vadefugle, da de ofte tiltrækkes af tidevandspåvirkede sandflader med masser af føde. Det er anderledes med mudderkliren, der også ses ved søbredder og større vandløb. Her finder den sin føde, der består af forskellige insekter.
Mange kender mudderkliren fra TV-programmet »En naturlig forklaring«, hvor Dirch Passer parodierer en ornitolog med gummistøvler, kikkert og safarihat, der har fået på øje på arten, og konkluderer, at hvis det er to hanner, så er den ene en »på-fugl«.
Det er en dejlig tid, især hvis man er glad for fugle. Hold øje med himlen, for der kan komme mange spændende fugle forbi. Og husk at tage en tur til søen – og prøv at find den fine mudderklire.