Antallet af episoder, hvor husdyr er blevet angrebet af ulve, ser ud til at være på et tilsvarende niveau som i 2023. Men ulvebestanden vil stige, forudser DCE.
Trods flere tiltag fortsætter ulve med at skabe problemer for husdyravlere. Det viser nye tal fra Styrelsen for grøn arealomlægning, der behandler erstatningssager på området.
Styrelsen oplyser til Effektivt Landbrug, at der pr. 19 december i år er givet 54 tilsagn om erstatning i forbindelse med formodede ulveangreb, og det er stort set det samme antal som sidste år, hvor der var 57 sager. Til sammenligning var der kun 16 sager i 2021.