Knortegåsen: En lille vintergås
Der begynder at komme kulde fra nord og nordøst. Den første nattefrost og saltbilerne har meldt deres ankomst, og givet bilejerne det årlige chok. Vognen skal have vinterdæk på. Nu!
Bilisterne trækker i hobetal mod områder med mekanikere og dækservice for at komme i stand til årstiden. Der sker noget af det samme ude i naturen.
Fuglene trækker mod områder med varmere vejr og god adgang til føde. Derfor ser vi mange svaner og forskellige gæs ved fjorde og på markerne i denne tid. En af dem er lille og mørk, det er knortegåsen.
Knortegåsen er den mindste af de gæs, vi normalt ser herhjemme om vinteren. Den har et vingefang på cirka 115 centimeter, og måler mellem 56 og 61 centimeter fra næbspids til haletip. Den lille gås vejer omkring halvanden kg og får et kuld af tre til fem unger om året.
Arten yngler ved højarktiske kyster som på Svalbard, Nordgrønland og i Sibirien. I Danmark findes der tre racer af knortegåsen – mørkbuget, lysbuget og sortbuget.
Den mørkbugede er mest almindelig, og den sortbugede knortegås er ret sjælden. I slutningen af træktiden omkring maj kan 80 procent af bestanden af lysbuget være i Danmark, så det er en art, vi danskere har et særligt ansvar for at beskytte.
Knortegåsen er udpræget vegetar, og den lever af søsalat, havgræs og ålegræs, når den fouragerer på lavt vand. På land spiser den af strandengsvegetationen, som græsser og urter. Kystnære marker med vintersæd er de senere år blevet populært hos knortegæssene.
Det lidt sjove navn har arten fået, da det minder om dens lyd: »knort, knort«. Sådan et navn kaldes også et onomatopoietikon.
Selvom sofaen trækker i den mørke og kolde tid, så kom ud og se på de trækkende fugle. Prøv at kigge flokke af svaner og gæs igennem. Der kan gemme sig flere sjove arter, og måske kan man hilse på den lille knortegås.
