Ny frøavlskonsulent i DLF

Ulrich Bay Olsen er tiltrådt som ny frøavlskonsulent hos DLF, hvor han afløser Kristian Juranich, der er tiltrådt jobbet som landskonsulent for frø hos Seges.

Ulrich Bay Olsen overtager ansvaret for DLFs økologiske frøavlere øst for Storebælt. Han vil have base på avlskontoret i Benløse ved Ringsted, hvor han også vil udføre ad hoc-opgaver og deltage i diverse projekter i avlsafdelingen.

Ulrich Bay Olsen er opvokset på en gård i Nordsjælland og uddannet agronom. Han har de seneste to år været ansat som seed technical expert hos Syngenta.

Inden da arbejdede han som forsøgstekniker på Højbakkegård i Tåstrup, der hører under Københavns Universitet, mens han fra 2014 til 2017 var ansat som planteavlskonsulent hos Patriotisk Selskab i Odense.

Læs også