Noter Nord uge 28-2021

 

Fuglehold i Skive er ramt af papegøjesyge

Samtlige fugle hos Kristian Jensen, Iglsøvej i Skive, er sat i karantæne af Fødevarestyrelsen efter fund af ornitose, også kaldet papegøjesyge.

Det sker for at begrænse smitterisikoen til andre fugle og til mennesker. Der må derfor ikke sælges fugle fra fugleholdet, før Fødevarestyrelsen har erklæret det fri for ornitose.

De første udbrud af ornitose i fugleholdet kan være sket for flere måneder siden. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen kunder, der har købt eller solgt fugle til fugleholdet efter 1. marts 2021, til at kontakte Fødevarestyrelsen. Fugle, der kan være smittet med papegøjesyge, skal i karantæne og testes af myndighederne.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du flytter fugle, som er købt på ovennævnte adresse til et rum, hvor der ikke opholder sig mennesker. Undgå kontakt med strøelse og fuglenes afføring og brug ansigtsmaske og handsker, når du håndterer buret.

Ornitose kan smitte både fugle og mennesker. Fugle kan få forskellige former for betændelse, nedsat ædelyst, flåd fra næsebor og øjne samt diarré og nogle fugle dør. Mennesker får oftest influenzalignende symptomer som feber, muskelsmerter og hovedpine, men det kan udvikle sig til alvorlig lungebetændelse.

 

 

Vækst og store investeringer hos Tican

Antallet af slagtninger i Tican er steget med cirka 0,5 millioner grise svarende til 12,9 procent til i alt 3,9 millioner grise i 2020 sammenlignet med 2019. Denne stigning kan dels tilskrives nye leverandører, der har påbegyndt leverancer til slagteriet, men også støt stigende leverancer fra eksisterende leverandører.

Tican har gennemført store investeringer i 2020. Primært på fabrikken i Thisted. Her er der indsat nye robotter på slagtekæderne samt foretaget udvidelse af kølerum til håndtering af den øgede produktion. I Thisted er der opkøbt en lang række naboejendomme, hvor arealerne nu er ryddet og på dele heraf er der opført et indfrysningsanlæg med en kapacitet på 300 tons grisekød i døgnet.

Væksten i griseslagtningen har øget salgsvolumen og sammen med de fortsat høje priser på grisekød betød dette, at omsætningen steg med cirka 13,7 procent til 8,9 milliarder kroner.

Resultat før skat for Tican-koncernen blev i 2020 et underskud på 9,1 millioner kroner.

Koncernen meddeler, at det indeværende regnskabsår 2021 er startet godt, hvor Tican følger de lagte budgetter og der forventes et positivt resultat for året.

 

 

Rekordomsætning hos Brødr. Ewers

Der er fremgang i både topog bundlinje hos Danmarks største private grovvarevirksomhed Brødr. Ewers A/S. Det skriver Grovvarenyt.

Nettoomsætningen sætter rekord med 1,73 milliarder kroner – en fremgang på 82 millioner kroner i forhold til året før. Årets resultat efter skat blev 28 millioner kroner mod 24,5 i 2019.

- Vi er tilfredse med resultatet, som er bedre end forventet, siger direktør Hans Otto Ewers til Grovvarenyt.

 

 

Naturstyrelsen har åbnet for salget af sæsonens dagjagter

Siden tirsdag den 29. juni har jægere kunne købe jagter på statens naturområder. Det oplyser Naturstyrelsen.

Jægere har mulighed for at tage på jagt i statslige naturområder over hele landet, og der sælges som tidligere år éndags-jagter på flere af Naturstyrelsen arealer.

På nogle af jagterne afholdes der et arrangement med blandt andet jagtrelevant skydning dagen inden selve jagten.

Formålet med Naturstyrelsens dagjagter er at give alle jægere mulighed for at opleve jagten og naturen på Naturstyrelsens arealer uden selv at skulle leje et større jagtareal.

Samtidig benyttes jagterne til at demonstrere god, praktisk jagt- og vildtforvaltning og til at informere om andre af Naturstyrelsens aktiviteter.

 

 

Undersøger muligheder for østjysk bioenergi-projekt

Østjyske landmænd organiseret i en leverandørforening, energiselskabet Aura Energi samt grovvarekoncernen Danish Agro vil i de kommende måneder undersøge muligheden for at etablere et biogasanlæg i Østjylland. Ønskescenariet er, at det bliver muligt at etablere et anlæg, der kan producere op til 24 millioner kubikmeter metan pr. år, hvilket svarer til det, der skal til for at opvarme 15.000 husstande. Et eventuelt nyetableret anlæg skal være fuldt funktionsdygtigt i 2024. Samarbejdet vil komme til at foregå gennem et kommende nystiftet fælles selskab, BioEnergi Østjylland A/S.

- Hvis BioEnergi Østjyllands projekt bliver en realitet, forventes det at kunne nedbringe klimaaftryk for borgere, biler/lastbiler og landbrug i Østjylland med mange tons CO2 i et fremtidigt udviklingsscenarie med brug af moderne teknologi. Projektet vil dermed medvirke til opnåelse af regeringens klimamål 2030 og det samlede fødevareerhvervs udmelding om klimaneutralitet i 2050. Det ville vi være stolte af at kunne medvirke til, siger Jens Gammelgaard, initiativtager og formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg.

 

 

Planer om udvidelse ligger klar i skuffen hos Nutrimin

Forleden blev det offentliggjort, at mineralfoderproducenten Nutrimin A/S i Ans bliver overtaget af Nutreco, som er en del af den hollandske Trouw Nutrition.

Hos Nutrimin fortsætter man med samme ledelse og medarbejdere, mens produktionen fortsætter ufortrødent, fortæller salgsdirektør og den ene af de hidtidige tre ejere, Torben Nielsen, til Grovvarenyt.

Ved offentliggørelsen af salget blev det oplyst, at det var i forbindelse med overvejelser om udvidelse af fabrikken, at tanken om et salg opstod.

- Vi har projekteret en fordobling af produktionen, så vi kan producere yderligere 75.000 tons om året. Men om de nye ejere vil gøre brug af tilladelsen ved vi ikke, siger Torben Nielsen.

 

 

Whistleblowerordning skal bekæmpe plantesygdomme og snyd med økologi

Det kan være svært at stå i en situation, hvor man ved, at reglerne bliver brudt, men den, der bryder reglerne, er ens nabo, kollega eller chef. Derfor åbner Landbrugsstyrelsen en ny whistleblower-ordning, hvor mistanke om overtrædelser kan anmeldelses enkelt og sikkert på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 

Hvis det for eksempel pludselig vrimler med billen japansk fyrrebuk, der kan gøre alvorlig skade på danske fyrretræer, er der pligt til at anmelde fundet. Oplever man, at den pligt bliver ignoreret, kan man med få klik orientere Landbrugsstyrelsen gennem den nye whistleblowerordning.

Ordningen dækker områderne plantesundhed, genmodificerede varer og økologi. Her har Landbrugsstyrelsen tidligere fået henvendelser fra personer, der mistænker, at reglerne bliver brudt. 

På økologiområdet kan man for eksempel anmelde, hvis man ved, at der bliver sprøjtet med pesticider på en økologisk mark, eller at produkter bliver solgt som værende økologiske, selvom de ikke er det.

Har man mistanke om snyd, kan man benytte den nye whistleblowerordning ved at udfylde et skema på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. I modsætning til en mail eller et telefonopkald kan man via skemaet gøre Landbrugsstyrelsen opmærksom på overtrædelser uden at give sig selv til kende.

 

 

Hold øje med skadelige biller i træpaller

Træpaller kan virke som et uskyldigt stykke træ, der er med til at transportere varer på tværs af landegrænser. Men paller og andet træemballage kan i nogle tilfælde indeholde uønskede kryb, der kan være så skadelige for den danske natur, at de straks skal udryddes. Det advarer Landbrugsstyrelsen om.

I år har Landbrugsstyrelsen oplevet en stor stigning i antallet af anmeldelser af mistanke om uønskede skadedyr. I 2019 fik styrelsen 19 anmeldelser, mens man i 2021 allerede har modtaget 162 anmeldelser.

Træemballage, som importeres til EU, skal altid være ISPM 15-mærket, hvilket betyder, at det er behandlet, så der ikke kan følge levende insekter med. Landbrugsstyrelsen laver stikprøvekontrol af importeret træemballage i samarbejde med Toldstyrelsen. Her bliver træemballage fra Kina, Indien og Hviderusland prioriteret, da erfaringen har vist, at der er stor risiko for skadelige larver og biller med træemballage der indføres med bestemte varer fra disse tre lande. Men Landbrugsstyrelsen udfører også stikprøvekontrol af træemballage, der indføres fra andre lande.

Eventuelle fund af biller eller larver skal anmeldes straks til Landbrugsstyrelsen på www.plantesundhed.dk. Her skal man uploade billeder og notere findestedet. Der opfordres desuden til at gemme billen eller larven.

 

 

Indberet udsætning af fjervildt

Udsætter du fjervildt, skal det indberettes til Miljøstyrelsen. Manglende indberetning af gråænder risikerer nu at få konsekvenser for den fremtidige udsætning af gråænder. Det samme kan ske for både fasaner og agerhøns. Det oplyser Danmarks Jægerforbund i en artikel på deres hjemmeside.

Her oplyses det i en artikel, at der i forlængelse af mødet i Vildtforvaltningsrådet den 10. juni er splittelse i rådet i spørgsmålet om andeudsætning.

DOF, DN, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet anbefaler et forbud blandt andet begrundet i den manglende indberetning af udsatte gråænder.

- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at der vil blive fremsat ønske om en lignende undersøgelse af antallet af indberettede udsatte fasaner og agerhøns holdt op mod antal importerede og dansk producerede fasan- og agerhønsekyllinger, siger jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen og fortsætter:

- Derfor er mit klare råd til de danske jægere, at hvis de på nogen måde vil kunne bevare muligheden for udsætning af fjervildt, så skal ALLE udsatte gråænder, fasaner og agerhøns i fremtiden indberettes til myndighederne efter gældende regler!

Læs hele artiklen om emnet på https://www.jaegerforbundet.dk/. Har man generelt spørgsmål om registrering af fugle, udsætning, sporbarhed, biotopplaner, eller lignende, forlyder det, at man altid er velkommen til at kontakte Danmarks Jægerforbund.

 

 

Rådgiver: Køb ikke en ejendom med for mange begrænsninger

Bliver man tilbudt en ejendom til overtagelse, eller er man selv på udkig efter en ny ejendom, er det ifølge svinerådgiver Heidi Birch Wentzlau fra SvineRådgivningen særdeles vigtigt at tjekke, om produktionstilladelsen stemmer overens med udbudsmaterialet og ikke mindst at få kontrolleret, hvordan ejendommens placering kan påvirke din fremtidige strategi.

Det påpeger hun i nyhedsbrevet Svinenyt.

Heidi Birch Wentzlau peger endvidere på, at man skal være opmærksom på begrænsninger i forhold til lugtgeneafstand til naboer og by, hvorvidt staldanlægget har særlig kvælstoffølsom natur i baghaven, og om der er begrænsende krav til drift og produktion i miljøtilladelsen.

- For at undgå at købe en ejendom med for mange begrænsninger, der viser sig ikke at passe ind i din fremtidige strategi, er det en fordel at få ejendommen miljøvurderet, inden du sætter din underskrift, lyder det endvidere fra rådgiveren, der gør det klart, at SvineRådgivningen er klar til at hjælpe med at søge de nødvendige oplysninger om en ejendom.

- Brug hellere et par timer med os, fremfor at købe »katten i sækken«, lyder det fra Heidi Birch Wentzlau i nyhedsbrevet.

 

 

Sakselifte tager krydderurtedykning op i højden

Når Nordic Harvest dyrker krydderurter i Copenhagen Market, så er det med hjælp fra fem sakselifte fra Jøma Lift Teknik, Kolding, som sikkert fragter både ansatte og urter op og ned i det 14-etagers høje vækstanlæg.

Byggeriet af vækstanlægget begyndte i foråret 2020 og står efter planen helt færdigt til efteråret 2021. Fem Genie GS2632 sakselifte fra Jøma Lift Teknik har været en essentiel del af byggeprocessen.

Nordic Harvest har desuden tilføjet fire nye Genie GS2646 sakselifte til vognparken, som benyttes i det daglige arbejde, hvor liftene kører på en skinne langs en barriere, og fragter de ansatte frem til urterne.

01-26-no

Genielifte fra Jøma Lift Teknik er en helt essentiel del af den daglige drift i Nordic Harvests nye væksthuse, hvor urter dyrkes i op til 14-etagers højde. Foto: PR.

 

 

5G-forsøg undersøger muligheder for fremtidens landbrug

Ifølge en rapport lavet af Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi kan det medføre en samlet erhvervsøkonomisk gevinst på 1.210 mio. kr. årligt for landbrugserhvervet, hvis præcisionslandbrug indføres på alle landbrugsarealer.

Det er især 5G-netværkets gode dækning, høje hastighed og lave svar-tid, der åbner op for nye muligheder. Kombinationen af de egenskaber gør det nemlig muligt at sende og modtage store mængder af data via netværket i tæt på realtid.

- Vi kan se ind i en fremtid, hvor sensorer monteret på landbrugsmaskinerne indsamler data om alt fra jordbundsforhold, temperaturer og ukrudt, sender det til en central enhed, hvor det bearbejdes i realtid via kunstig intelligens, hvorefter maskinen får information retur om, hvordan den kan bearbejde jorden mest effektivt og med mindst mulig brug af sprøjtemidler. Alt sammen uden menneskelig indblanding, siger Toke Binzer, Underdirektør for TDC NET.

For at realisere de potentialer kræver det, at der er både 5G-dækning og tilstrækkelig høj kapacitet i netværket, også på selve markerne.

Det satte forskere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet sig for at undersøge i et netop gennemført forsøg, der indgår i EU projektet »Internet of Food and Farm 2020«, hvor man i et område omkring Padborg for første gang herhjemme har testet 5G i et åbent landskab.

En almindelig traktor blev koblet op på 5G-netværket, og mens maskinen var i drift blev netværkets hastighed, responstid og stabilitet udfordret og målt. Forskerne konkluderer, at der på sigt er mange reelle muligheder for anvendelse af 5G til fremtidens intelligente landbrug. Generelt vil de fremtidige landbrugsteknologier stille større og større krav til trådløs datakommunikation i takt med at kommunikationsteknologier udvikles for anvendelse i det åbne land. 

 

Herregårdsbryllup på Gammel Estrup

Man kan både lege, lave silkepapirsblomster og løse mysterier i sommerferien på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Baggrunden for aktiviteterne er et herregårdsbryllup i 1920, der også er omdrejningspunktet for sommerens særudstilling »Stor ståhej – bryllup på herregården«.

- Vi har indrettet Orangeriet i haven som et værksted med en masse spændende stationer, hvor børn og deres familier blandt andet kan lave blomster af silkepapir, skrive bryllupstelegrammer, breve eller postkort på gamle skrivemaskiner eller med pen og blæk, fortæller museumsinspektør Anders Sinding.

Aktiviteterne skal give museets gæster en ide, om det travle arbejde der lå i at passe både en have og et køkken, særligt når der var storslåede arrangementer for grevefamilien som et bryllup på herregården.

 

Minkfarmere åbner café med plantebaseret is

En helt ny café i Hvide Sande, Ruth&co, har netop slået dørene op til salg af is lavet 100 procent på planter fra Ice Bakers i Thy. Det er samtidig begyndelsen på en helt ny tilværelse for Jakob Kvist Jensen og hans mand, Sarut Khunawichai, som indtil i foråret var minkavlere.

 - I flere år havde vi leget med tanken om at åbne en café, og nedlukning af minkerhvervet var et afgørende skub. Vi glæder os helt vildt til at byde turister og lokale indenfor, siger Jakob Kvist Jensen.

- Rigtig mange vil få sig en aha-oplevelse, når de smager den plantebaserede is, vi serverer. Det fik vi selv, da vi smagte isen fra Ice Bakers. Akkurat som mange har fået øjnene op for, at øl fra mikrobryggerier er en ganske særlig oplevelse, så er samme tendens på vej med den plantebaserede is. Folk skal bare lige smage den, siger Jakob Kvist Jensen.

 

1.000 pakker med frø skal brændes

Rejsen har været lang for tusindvis af overvejende kinesiske små pakker med hver cirka 2-5 gram frø. Deres destination har været danske postkasser, men ofte uden at modtagerne har bestilt dem. Nu ender frøene med at blive destrueret på forbrændingen. Det oplyser Landbrugsstyrelsen.

Siden foråret 2020 har Toldstyrelsen tilbageholdt mere end 21.000 små poser med frø. Poserne med frø er blevet tilbageholdt, fordi de ikke har været ledsaget af et officielt plantesundhedscertifikat. Certifikatet er myndighedernes garanti for, at frøene ikke bærer på fremmede sygdomme, der kan skade danske eller europæiske planter.

Bag de mystiske forsendelser ligger formentlig et svindelnummer, der også er kendt som brushing scam. Det er en metode, hvor internetbutikker kunstigt øger deres salgstal ved at sende et stort antal pakker afsted til meget lave omkostninger. Modtagerne vil typisk være helt tilfældigt udvalgt.

Hvis man har modtaget en pakke med frø, som man ikke selv har bestilt, bør Landbrugsstyrelsen kontaktes og frøene ikke sås ud. Styrelsen anbefaler desuden, at frøene destrueres, så man hjælper med at forhindre eventuelle sygdomme i at sprede sig.

 

Udstilling skal sætte ulvedebat i perspektiv

Hvorfor vækker ulven så voldsomme følelser i os? Er der plads til ulve i Danmark? Og er der overhovedet plads til vild natur? Disse og mange flere spørgsmål sætter Naturhistorisk Museum Aarhus i perspektiv i den stort anlagte særudstilling »Dansker med Ulve«.

Med udstillingen sættes debatten og ulveproblematikken i perspektiv. Udstillingen, der er udviklet i samarbejde mellem Naturhistorisk Museum Aarhus, Holstebro Museum og København Zoo, tager ikke stilling til ulvens forekomst i Danmark, men skal få de besøgende på museet til bedre at forstå debatten og splittelsen blandt befolkningen og reflektere over deres eget natursyn. Ulvens nære biologiske slægtskab med hunden sættes også i spil gennem en udstilling af 10 konserverede ulve kombineret med museets helt unikke samling af udstoppede hunde.

 

 

Besparelser på foderindkøb med ny digital funktion

Omkostninger til køb af foder bliver nu overvåget i it-løsningen Dashboard. Funktionen gør, at landmanden kan spare penge ved at gribe ind i tide, hvis udgiften stiger uhensigtsmæssigt. Det meddeler LandbrugsRådgivning Syd.

Hvor mange penge går der til indkøb af foder, og hvordan stemmer det overens med det budgetterede? De spørgsmål kan man nu lynhurtigt få svar på med funktionen »Indkøb foder« i programmet Dashboard.

Funktionen er udviklet af Seges på baggrund af efterspørgsel fra landmænd og landbrugsrådgivere.

Dashboard blev lanceret i 2019 og er et program, der taler sammen med økonomistyringsværktøjet Ø90. Det kan vise en lang række nøgletal, som landmanden selv udvælger. Det kan som eksempel være dækningsbidrag, vedligeholdelsesudgifter og produktionstal for grise og køer.

LandbrugsRådgivning Syd oplyser endvidere, at løsningen forhandles af landets landbrugsrådgivninger, og man kan finde nærmeste forhandler på www.dlbr.dk

 

 

Nye værktøjer sætter turbo på digitalisering i landbruget

Teknologisk Institut har som led i resultatkontrakten »Digitalisering i landbruget« udviklet et sæt værktøjer og metoder, som består af software- og analysemoduler og rådgivningsværktøjer.

Instituttet undersøger blandt andet, hvordan kunstig intelligens og kamerateknologi kan effektivisere landbruget og indgå som en naturlig del i landbrugsudstyr. Her har specialisterne blandt andet udviklet en digital plantetæller, der kan tælle planter og beregne bladareal. En løsning, der kan spare arbejdstimer.

Det store fokus på at reducere landbrugets emissionsudledning med 70 procent inden 2030 fylder meget i agroindustrien i disse år. Her har instituttet udviklet en platform, der opsamler emissionsdata fra både stald og mark.

Teknologisk Instituts arbejde med digitalisering i landbruget stopper ikke ved udgangen af resultatkontrakten. Sammen med en række partnere har Teknologisk Institut modtaget 6,3 millioner kroner i midler fra Industriens Fond, så arbejdet kan fortsætte til og med 2023. Fokus er her på vækst i agroindustrien via digitalisering.

 

Læs også