Konsulent: Sørg for god adgang til vand
- Alt for tit møder jeg babystalde eller klimastalde, hvor der er for dårlig adgang til vand generelt. Men her vil jeg give et billigt løsningsforslag, hvis vi tænker adgang til drikkekopperne for de mindste grise.
Sådan lyder det fra svinekonsulent Anders Andersen, Velas, i nyhedsbrevet »Trynekontakten«.
- Jeg tror, at vi alle kender til det problem der opstår, hvis vi monterer to drikkekopper: grisene vælger uheldigvis tit at skide i den ene kop og drikke af den anden, fortsætter Anders Andersen, men han har også et fif til en god løsning.
Konsulenten anbefaler, at der placeres en helt almindelig 40x40 cm haveflise under koppen eller kopperne. Så kan det ifølge Anders Andersen undgås, at grisene skider i den ene.
- Grunden til at denne løsning virker så godt er, at det ikke er naturligt for grisene at træde op på en lille platform, læs flisen, og så skide der. Når grisene bliver så store, at de kan flytte på flisen, ja så er de også store nok til at nå koppen, lyder det fra konsulenten, der samtidig bemærker, at flisen er set på en hjemmeside til den nette sum af 10,95 pr stk..
Rødsyge ved smågrise og slagtesvin
Problemer med rødsyge ved smågrise og slagtesvin er sjældne - heldigvis. I sohold er knuderosen-/rødsyge mere kendt og knyttet til høstperioden, hvor især unge avlsdyr kan blive ramt. Det oplyser svinekonsulent Bjarke Lassesen, Velas, i nyhedsbrevet »Trynekontakten«.
- Her i vinter oplever vi en del forekomster af rødsyge. Flere eksempler med leverancer med 10 til 30 kasserede slagtesvin og døde salgsklare smågrise tyder på, at sæsonen har været optimal for blandt andet rødsygebakterien, meddeler konsulenten, der påpeger, at rødsyge let kan behandles, og en enkel måde at forebygge på, er ved vaccination af soholdet.
- Typisk er smågrisene dækket op til 3-måneders alderen, og holdes slagtesvinene væk fra jord (f.eks. beskidt halm) og gødning (gylleoversvømmelser mv.), sker der sjældent noget.
Ifølge Bjarke Lassesen, se er det fælles for de kassationer som Velas er bekendt med, at der ikke er set syge/dårlige grise i stalden, ingen røde pletter på grisene og ingen nedstemthed/ædeværing. Grisene var helt normale og først efter slagteriet har haft dem igennem skoldekarret, ses de helt karakteristiske rombeformede (firkantede) hudforandringer.
- Forhøjet temperatur (over 40°C) er den bedste indikator, men da det er svært at tage temperatur på et slagtesvin, er andre tegn på sygdommen vigtig. Her er de firkantede hudforandringer (som sagtens kan være alm hudfarve) vigtige at kigge efter, lyder opfordringen fra konsulenten, der samtidig minder om at grise med feber ikke må sendes på slagteriet, men skal behandles med antibiotika til de er helt over sygdommen efter aftale med dyrlægen.