2020 bliver året, hvor der er rekordmange omlægningstjek. Der er således blevet bevilliget penge fra Økologifonden til at gennemføre 225 omlægningstjek. Til sammenligning blev der gennemført 160 i 2019.

Hos Økologisk  Landsforening, der siden 2008 har tilbudt omlægningstjek, glæder man sig over udviklingen, for der skal fart på, da S-regeringen og dens parlamentariske flertal har et erklæret mål om en fordobling af det økologiske areal, forbrug og eksport i år 2030.

Det økologiske omlægningstjek består i et besøg fra en landbrugsfaglig konsulent, der sammen med landmanden gennemgår potentialet i at omlægge til økologi.

- Det skal give landmanden et indblik i, hvad det vil sige at blive økolog og om landmanden kan se sig selv i det. Det viser sig som regel, at man kan få en god forretning ud af at omlægge til økologi. Driver man et landbrug i naturfølsomme områder, er det ofte også lettere at få et økologisk landbrug uden pesticider og kunstgødning til at gå hånd i hånd med diverse miljøkrav, siger Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Lykkes regeringens med sine mål om fordoblingen økologi i 2030, så vil 20 procent af det danske landbrugsareal være drevet økologisk. Hver dansker vil årligt bruge 5.000 kroner på økologi og økologieksporten vil være på seks milliarder kroner.

ege