Seges klager over Tast-Selv: - Ansøgningerne hober sig op
Der er store problemer med gødningskvote- og efterafgrødeskema i Landbrugsstyrelsens Tast selv-service. Det betyder, at planteavlskonsulenter landet over lige nu har store problemer med at færdiggøre landmænds ansøgninger om landbrugsstøtte, som ifølge plantedirektør »hober sig op i vinduerne«.

Sektordirektør i Seges Planter, Troels Toft, har sendt en klage til Landbrugsstyrelsen ovenpå dette års problemer med Tast selv-service.
Her flere uger efter, at Landbrugsstyrelsen åbnede dette års ansøgningsrunde til EU’s landbrugsstøtte, så er der stadigvæk problemer med Tast selv-service, som er det it-system, som konsulenter og landmænd benytter til at sende deres ansøgninger ind med.
Problemerne er så store, at Seges nu har klaget til Landbrugsstyrelsen, hvor man i bestemte vendinger beder om at få dem løst så hurtigt som muligt. De store problemer er ikke lige nu langsomme svartider, som det var omkring 1. februar, hvor ansøgningsrunden åbnede, og hvor pres, på grund af først-til-mølle-princippet i ordningen om de målrettede efterafgrøder, lagde systemet ned. Efter at presset på systemet er blevet mindre, er de problemer løst lige nu.
De kritiske fejl ifølge Seges i Tast selv-service befinder sig i stedet lige nu i det skema, hvor man laver sin gødningsplanlægning og indberetter sine forskellige efterafgrøder. Her er der konstateret flere fejl. Og det er fejl, som i flere tilfælde først ventes rettet i »servicevinduet« 27. februar, oplyser Landbrugsstyrelsen selv på sin hjemmeside.
Enorm frustration
Fra Troels Toft, sektordirektør for Planter i Seges lyder det, at fejlene i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet især kommer til at gå ud over de større landbrugsbedrifter, som i næsten alle tilfælde har konsulenter til at udarbejde deres ansøgninger.
- Der er en enorm frustration derude på planteavlskontorerne. Meldingerne, vi får, er, at det hele hober sig op ude i vindueskarmene.
- Altså, alle landmænd, der søger, skal lave både et fællesskema og et gødningsskema. Gør du ikke det, så har du ikke sendt en fuld ansøgning ind. Og når du kører med det rigtige »flow« på et planteavlskontor, så er måden, du normalt arbejder på, at du laver det hele i én arbejdsgang. Så er det ind med ansøgningen og videre med den næste.
- Men som det kører lige nu, så må du først sende dit fællesskema ind, og så lade det andet ligge. Det vil altså sige, at du lægger ansøgningen over i vindueskarmen, og du skal have fat i den igen på et andet tidspunkt, siger Troels Toft.
Han fortæller, at gødningskvote- og efterafgrødeskemaet slet ikke har virket, siden ansøgningsrunden åbnede for nu snart tre uger siden, og det er stærkt kritisabelt.
Fredag i sidste uge da han skrev en klage til Landbrugsstyrelsen om fejlen, som han beder om få løst her og nu, og ikke først ved en planlagt opdatering af it-systemet 27. februar, kan man i Seges da også konstatere, at der var en forskel på 4.000 på indsendte fællesskemaer og indsendte gødningskvote- og efterafgrødeskemaer. Det tal er kun steget yderligere siden.
Skaber problem for sig selv
Troels Toft forklarer, at for landmanden har det umiddelbart ikke nogen betydning, at der er en måned mellem, at fællesskemaet og skemaet for gødningskvote- og efterafgrøder bliver indsendt, men senere – når ansøgningen skal færdigbehandles i Landbrugsstyrelsen – så kan det alligevel give en forlænget sagsbehandlingstid.
- Det værste ved den her fejl er, at Landbrugsstyrelsen skaber et problem for sig selv. Risikoen for, at konsulenter laver fejl, når de skal have fat i ansøgningen over to omgange, bliver nemlig langt større. Det kan især komme til at gå ud over de større ejendomme, som har de mere komplicerede ansøgninger, som bagefter kan risikere en længere sagsbehandlingstid.
Men hvorfor er der større fejlrisiko ved, at du skal have fat i ansøgningen ad to gange?
- Du skal forestille dig, at en planteavlskonsulent sidder jo måske med op til halvandet hundrede ansøgninger, som skal sendes ind, og hver gang du tager en ny op, så skal du »cleare« dit hoved og gøre dig klart, at du sidder med en landmand, som nu har de og de forhold. Der er ikke to ejendomme, der er ens. Du skal lige sætte dig ind i, hvorfor det er, at det sidste år var lige præcis den type efterafgrøder, som du valgte, forklarer Troels Toft.
Han forklarer, at der udover selve risikoen for fejl jo også er det forhold, at det tager længere tid for konsulenterne at lave landmændenes ansøgninger færdige.
- Og hvem skal betale for det? Der er jo kun landmanden til at gøre det. Det gør det hele bare endnu mere utilfredsstillende, lyder det fra Troels Toft.
Kan ikke rette før 27. februar
Fra Landbrugsstyrelsen lyder det fra enhedschef Steen Bonde, at man tager fejlene i Tast selv-systemet alvorligt og arbejder på at rette dem, så hurtigt det kan lade sig gøre uden at genere de øvrige brugere af systemet.
- Vi ændrer derfor indlæsning af husdyrefterafgrødekravene ved det førstkommende servicevindue, siger Steen Bonde.
I forhold til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet så lyder et af kritikpunkterne fra Seges, at der nemlig er stor frustration over, at husdyrefterafgrøderne slet ikke beregnes korrekt i skemaet, og det samlede efterafgrødekrav dermed heller ikke er korrekt.
En samlet rettelse af alle fejl i skemaet kan dog ikke laves før 27. februar i det såkaldte servicevindue, fortæller han.
- De lidt større ændringer vil først kunne rettes i et planlagt servicevindue. Ellers risikerer vi, at det vil ramme de landmænd og konsulenter, der arbejder i Tast selv, fordi det er utilgængeligt imens.
- De fastlagte og udmeldte servicevinduer har netop til formål at genere erhvervet mindst muligt, da systemerne vil være utilgængelige under opdateringerne. Samtidig ville der nemt kunne opstå nye fejl, hvis vi ikke bruger den fornødne tid på at sikre kvaliteten af rettelsen, og derfor er det ikke muligt at tilføje ændringerne før den 27. februar, lyder det fra Steen Bonde.
Mandag i denne uge var Tast selv-systemet i øvrigt nede i cirka fem timer – mellem klokken 10 og 15 – på grund af en fejl, som opstod i weekenden. Enkelte brugere fik i nogle tilfælde vist forkerte oplysninger i pdf-visning af skemaer efter indsendelse.