Efterafgrøder: - Vælg en sort med en ordentlig rodudvikling

- Du trækkes lige meget i kvælstof, uanset hvilken efterafgrødesort, du vælger. Derfor kan du lige så godt vælge en sort, der går mest muligt i dybden og kan trække mest kvælstof op.

Sådan fortæller Lars Bønløkke fra Naturfrø på Tåsinge, der producerer statskontrollerede og certificerede honningurt og olieræddikefrø på de sydfynske arealer.

Han oplever, at flere planteavlere er begyndt at gå op i udviklingen af efterafgrødens top fremfor roden, og det er ifølge ejeren af Naturfrø ikke optimalt, hvis man ønsker en afgrøde, der skal binde mest muligt kulstof og næringsstoffer.

- Du kan ikke vurdere, hvor god en olieræddike-sort er, ud fra det den kan præstere over jorden. Toppen består hovedsageligt af vand, så måler man på tørstof er der langt mere i roden end der er tilbage, hvis man fjerner vandet fra toppen. Derfor skal man gå efter en sort, der giver bedst mulig rodudvikling, der kan binde mere kulstof og næringsstoffer, forklarer Lars Bønløkke, der tilføjer, at han netop under sidste års tørkeperiode oplevede, hvordan olieræddiken gik i stå i toppen, men arbejdede videre under jorden.

Sorterne hos Naturfrø

Olieræddiken hos Naturfrø hedder Discovery. Det er en sort, der udvikler en langt større rod end top – nærmest en roe. Sortens senere blomstring betyder også længere tid til rodudvikling og dermed øget optagelse af kvælstof fra dybden.

- En olieræddike er jo en radise. Den er skabt til at udvikle en stor rod. Hvis ikke den står for tæt, udvikles den som en kina-radise (strukturator), der heller ikke har så megen top.

Sorten Discovery er endvidere nematode-resistent i klasse 1, hvilket, ifølge Lars Bønløkke, er vigtigt i forhold til nematode-følsomme afgrøder.

Honningurten hedder Vega, og for såvel sorten i olieræddike og honningurten gælder det, at de begge er meget hurtigvoksende i bladmassen, så de lukker af og er med til at bekæmpe ukrudt.

Det certificerede frø hos Naturfrø fra sidste års høst har, ifølge prøverne, en spireevne på 95 procent i honningurt og 99 procent i olieræddike.

Dansk kvalitet

Generelt vurderer Lars Bønløkke, at der er sket en enorm udvikling indenfor sortsudvikling i efterafgrøder, men at det ikke er noget, der bliver oplyst så meget om.

Om baggrunden for overhovedet at starte op som producent af efterafgrødefrø for nogle år siden, fortæller han, at han bare undrede sig lidt over, at Danmarks største afgrøde – efterafgrøden - skal produceres i udlandet.

- En anden grund til, at jeg har valgt at producere efterafgrøder, er at sikre en god kvalitet. Selvom risikoen er lille, så er der altid en risiko for indføring af ukrudt fra udlandet – også selvom alle producenter selvfølgelig gør alt for, at det ikke sker, tilføjer han.

Erfaringen med dyrkningen af efterafgrøderne har han blandt andet fra sin baggrund med uddannelsen som jordbrugsteknolog, som planteavlskonsulent og fra familiens eget markbrug.

Han fortæller endvidere, at olieræddike og strukturator kom til Danmark midt i 00’erne, hvor man så senere har fået øjnene op for flere forskellige arter.

- Jeg har valgt honningurt og olieræddike i sortimentet, da undersøgelser har vist, at det er de to arter, der er bedst for jorden, og som man får mest ud af.