Der nørdes 100 procent i efterafgrøderne honningurt og olieræddike hos Naturfrø på Tåsinge. - Du kan ikke vurdere, hvor god en olieræddike-sort er, ud fra det den kan præstere over jorden, lyder det fra den sydfynske producent.
- Du trækkes lige meget i kvælstof, uanset hvilken efterafgrødesort, du vælger. Derfor kan du lige så godt vælge en sort, der går mest muligt i dybden og kan trække mest kvælstof op.
Sådan fortæller Lars Bønløkke fra Naturfrø på Tåsinge, der producerer statskontrollerede og certificerede honningurt og olieræddikefrø på de sydfynske arealer.
Han oplever, at flere planteavlere er begyndt at gå op i udviklingen af efterafgrødens top fremfor roden, og det er ifølge ejeren af Naturfrø ikke optimalt, hvis man ønsker en afgrøde, der skal binde mest muligt kulstof og næringsstoffer.
- Du kan ikke vurdere, hvor god en olieræddike-sort er, ud fra det den kan præstere over jorden. Toppen består hovedsageligt af vand, så måler man på tørstof er der langt mere i roden end der er tilbage, hvis man fjerner vandet fra toppen. Derfor skal man gå efter en sort, der giver bedst mulig rodudvikling, der kan binde mere kulstof og næringsstoffer, forklarer Lars Bønløkke, der tilføjer, at han netop under sidste års tørkeperiode oplevede, hvordan olieræddiken gik i stå i toppen, men arbejdede videre under jorden.
Sorterne hos Naturfrø
Olieræddiken hos Naturfrø hedder Discovery. Det er en sort, der udvikler en langt større rod end top – nærmest en roe. Sortens senere blomstring betyder også længere tid til rodudvikling og dermed øget optagelse af kvælstof fra dybden.
- En olieræddike er jo en radise. Den er skabt til at udvikle en stor rod. Hvis ikke den står for tæt, udvikles den som en kina-radise (strukturator), der heller ikke har så megen top.
Sorten Discovery er endvidere nematode-resistent i klasse 1, hvilket, ifølge Lars Bønløkke, er vigtigt i forhold til nematode-følsomme afgrøder.
Honningurten hedder Vega, og for såvel sorten i olieræddike og honningurten gælder det, at de begge er meget hurtigvoksende i bladmassen, så de lukker af og er med til at bekæmpe ukrudt.
Det certificerede frø hos Naturfrø fra sidste års høst har, ifølge prøverne, en spireevne på 95 procent i honningurt og 99 procent i olieræddike.
Dansk kvalitet
Generelt vurderer Lars Bønløkke, at der er sket en enorm udvikling indenfor sortsudvikling i efterafgrøder, men at det ikke er noget, der bliver oplyst så meget om.
Om baggrunden for overhovedet at starte op som producent af efterafgrødefrø for nogle år siden, fortæller han, at han bare undrede sig lidt over, at Danmarks største afgrøde – efterafgrøden - skal produceres i udlandet.
- En anden grund til, at jeg har valgt at producere efterafgrøder, er at sikre en god kvalitet. Selvom risikoen er lille, så er der altid en risiko for indføring af ukrudt fra udlandet – også selvom alle producenter selvfølgelig gør alt for, at det ikke sker, tilføjer han.
Erfaringen med dyrkningen af efterafgrøderne har han blandt andet fra sin baggrund med uddannelsen som jordbrugsteknolog, som planteavlskonsulent og fra familiens eget markbrug.
Han fortæller endvidere, at olieræddike og strukturator kom til Danmark midt i 00’erne, hvor man så senere har fået øjnene op for flere forskellige arter.
- Jeg har valgt honningurt og olieræddike i sortimentet, da undersøgelser har vist, at det er de to arter, der er bedst for jorden, og som man får mest ud af.
Honningurtens bidrag
- Jeg startede med et mindre areal, for at finde de bedste sorter og særligt for at finde strategien for høst og rensning, forklarer Lars Bønløkke.
Da Lars Bønløkke er den eneste, der producerer honningurt til frø i Danmark, er hele processen omkring den meget ukendt, og viden er hentet fra udlandet, herunder New Zealand, USA og flere andre lande, hvor afgrøden er dyrket i mange år.
- Der er ingen planter, der virker bedre på jorden. Honningurt bidrager til øget jordfrugtbarhed ved at gøre fosfor lettere tilgængeligt for de efterfølgende afgrøder. Desuden bidrager den til stor strukturforbedring i de øverste jordlag, forklarer planteavleren og tilføjer:
- Det er helt vildt at se, hvad honningurt kan gøre i renbestand.
Lilla biodiversitet
En anden fordel ved de flotte lilla marker, når honningurten er på sit højeste, er, at afgrøden i høj grad bidrager til biodiversitet. Bier, humlebier, svierfluer og andre insekter elsker honningurten.
- Jeg har læst, at nektar fra honningurt i renbestand leverer mad nok til, at bierne vil kunne producere 800 kg honning pr. hektar, fortæller Lars Bønløkke, der i øvrigt også bemærker, at den sort, han dyrker, har langtidsblomstring.
- Det er også noget, naboerne sætter pris på, det at være omgivet af lilla marker.