I dag dyrkes 25 procent af Danmarks landbrugsareal uden plov. Den udvikling er kommet fra landmændene selv. – Det er stærkt gået, at en gruppe landmænd står bag en af de største omstillinger af dansk landbrug i nyere tid, siger formand for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.
I året, hvor Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), har 25 års jubilæum, overstiger det pløjefrit dyrkede areal i Danmark 25 procent af det samlede landbrugsareal.
- Det er klart, at vi i FRDK bliver glade for sådan en nyhed. Vi har kæmpet for udbredelsen af systemet i 25 år, og vi oplever også, hvordan det rigtig begynder at tage fart, siger formand Henrik Terp.
Foreningen har gennem de sidste 25 år oplevet meget modstand imod systemet, og der er da stadig modstand at spore flere steder.
- Jeg vil sige, at de danske landmænd er blevet pløjefrie på trods. Der har ikke været megen medgang at spore hverken i det etablerede danske landbrug eller hos forskningsinstitutionerne, og jeg synes, det er imponerende hvor stærk en kraft, FRDK og vores medlemmer er og har været. Vi har lavet en af de største forandringer og omstillinger af dansk landbrug i nyere tid. Det er landmændene, der viser vejen, og det er enormt stærkt gået, siger formanden.
Kritiserer ensidigt fokus på »kunstige klimaløsninger«
Klimarobust jord
Det er de mange fordele i systemet, der får flere og flere landmænd til at lægge om, vurderer Henrik Terp.
Pløjefri jord er mere modstandsdygtig overfor såvel erosion som tørke. Vejrfænomener, der bliver hyppigere og hyppigere. En pløjefri jord er med andre ord klimarobust.
- Når man ser hos sin pløjefri nabo, at jorden ikke skyller væk, når det regner, så begynder man at interessere sig for systemet, siger han.
Ofte oplever de pløjefri landmænd også, at de kan lave et fornuftigt såbed, for eksempel efter efterafgrøder, selv under udfordrende forhold. Som for eksempel i år.
Besparelser er stor motivation
Mange af de landmænd, der efterhånden har været pløjefri landmænd i 25 år, startede på systemet, fordi de gerne ville have besparelser i tid, brændstof og sliddele.
De besparelser er stadig en stor motivation for mange. Seges har for nylig offentliggjort en undersøgelse, der viser, at hvis man kører CA-systemet, hvor man overhovedet ikke bearbejder jorden, er besparelsen på næsten 1.000 kroner pr. hektar.
- Det er et økonomisk rationelt system. Vi høster det samme, men med et mindre input, siger Henrik Terp.
Dertil skal lægges besparelser på kemi. Undersøgelser viser, at pløjefri landmænd bruger færre insektmidler. FRDKs egen pesticidundersøgelse viste desuden, at der var lavere forbrug af svampemidler, og at pløjefri dyrkning ikke gav et højere forbrug af ukrudtsmidler.
- Vi vil gerne veksle risikoen til en præmie for landmanden
Sund og levende jord
Ofte sker der det, at landmænd, der lægger om til pløjefri dyrkning, oplever, hvordan deres jord forandrer sig i takt med, at der bygges mere humus op i jorden, og mikroorganismer og regnorm får noget organisk materiale at leve i form af efterladt halm, afgrøderester og efterafgrøder.
- Der kommer mere og mere fokus på opbygning af den sunde jord. Lige nu går det under betegnelsen regenerativt landbrug, og de store fødevarevirksomheder efterlyser råvarer, der er dyrket regenerativt. Det skyldes især systemets klima- og miljøvenlighed. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi kommer til at se en eksplosiv vækst henover de næste fem til ti år, siger Henrik Terp.
Det er marginaler, der skiller de ti såmaskiner i test på Gyllingnæs