Private planteavlsrådgivere holdt det traditionelle fælles planteavlsmøde på Hotel Comwell i Roskilde, og det var næsten uden ét ord om grøn trepart og regenerativt landbrug.
- I 1984 høstede jeg 10 tons pr. hektar i min vinterhvede. Hvad burde jeg så kunne forvente at høste i 2024, indledte Vagn Lundsteen sit indlæg med at spørge.
Da der alene i udviklingen af nye sorter ligger en årlig udbytteforbedring på to procent, er svaret, at man i 2024 kunne have forventet at høste 22,5 tons pr. hektar.
- Det gjorde vi som bekendt ikke, da vi lader os begrænse af en række dyrkningsfaktorer, konstaterede Vagn Lundsteen, der er planteavlsrådgiver i AgroPro Danmark.
Derefter gennemgik han årets topudbytter i det engelske planteavlernetværk YEN, som begyndte i 2012, og hvor man giver fuld indsats på alle dyrkningsfaktorer.
Vagn Lundsteen blev fulgt op af et indlæg fra Hans Jørgen Bak, AgriAdvice, som opfordrede de danske planteavlere til at lave sig en »Max mark«, hvor man testede én af sine egne markers maksimale udbyttepotentiale.
- Vælg en ikke for stor mark, hvor man så giver ekstra af det hele – både ekstra gødning/doser og kørsler. Det skal være tæt ved ejendommen, så marken er nem at følge og vise frem samt at tage analyser og måle udbytter på.
Intet om grøn trepart
De to indlæg kom på den netop afholdte fælles planteavlsdag 2025 for de private planteavlsrådgivere i AgriAdvice, BJ-Agro, Albrecht Agro, AgroPro Danmark og HN Agro Consult.
160 planteavlere fik en hel dags koncentreret faglige indlæg på Hotel Comwell i Roskilde. Og lidt overraskende indgik ordene grøn trepart og regenerativt landbrug stort set ikke i dagens 10 indlæg.
- Vi har i dag valgt at holde os til rent faglige indlæg og lade det politiske ligge lidt, lød det fra Søren Overgaard Schipper, BJ Agro, i hans humoristiske velkomst.
2024 blev året, hvor der virkelig var betaling for sprøjtninger
Mild vinter og sygdomme
Derefter gav Hans Jørgen Bak et kig i »Bak-spejlet« med et tilbageblik på 2024, der indeholdt ekstremer på mange forskellige måder.
- Men det blev heldigvis også et år, hvor indsats blev honoreret, hvilket vi jo er glade for og anbefaler, fastslog han.
I dag har vi 25 frostdøgn mindre om vinteren, end vi havde for bare 10 år siden i 2014.
- Det har altså stor indflydelse på, hvad der sker ude i markerne her i det tidlige forår.
Til gengæld regner det mere og gav meget sen såning af vårsæd for de fleste i 2024.
- Værst gik det ud over dem, der alligevel forsøgte at så i et meget dårligt såbed i april. De høstede de laveste udbytter – man må ikke gå på kompromis med såbeddet.
Højt smittetryk
Den milde vinter giver helt forventeligt et højt smittetryk meget tidligt.
- Som bekendt tog brunrusten fra starten af maj fuldstændig billedet – ret utroligt at det kunne overraske, da den har været både i markerne hele tiden og der i Tyskland længe havde været massive angreb.
Et hovedemne på planteavlsmødet var – en gang for alle – at få klarlagt årsagerne til sorte aks og gule fanebalde i vinterhvede, som har været et komplekst mysterium i de sidste fire vækstsæsoner.
- Tidlig såning har fået en stor del af skylden for gennem forskellige former for stress at fremkalde sekundære svampe såsom sortskimmel og dermed sorte aks, fastslog Emil Koch Pedersen, BJ-Agro.
Men tidlig såning er altså ikke en sygdom, men giver tværtimod oftest merudbytte.
Komplekst problem
Samlet er konklusionen på sorte aks og gule faneblade ganske kompleks og nok ikke helt klar endnu.
I forebyggelsen af sorte aks og gule faneblade indgår nemlig også om for eksempel brugen af Mateno Duo skal flyttes til sort jord og om brugen af Balaya i T2-svampesprøjtningen bliver udført rigtigt og kun anvendes ved aftensprøjtninger.
I løbet af de øvrige indlæg på planteavlsmødet samt en frokostpause kom man rundt om emner som plantedyrkning uden insekticider, flydende gødninger, efterafgrøder og til sidst, hvordan man laver verdens største græskar.