Mange hunde og katte bliver kastreret og steriliseret, og især for katte er der mange fordele ved dette indgreb.
Neutralisation af kæledyr er en af rutineopgaverne på en lille dyreklinik. Vi har næsten dagligt kattepatienter, der skal kastreres og steriliseres, men både hunde, kaniner og sågar marsvin er almindelige neutralisationspatienter på klinikken.
Vi dyrlæger anbefaler stort set altid at få katten neutraliseret. Det er på ingen måde synd for katten. Tværtimod kan det for mange katte forbedre deres livskvalitet.
For indekatte er det ofte direkte en stressfaktor at være intakt. Hunkattene går i løb flere gange om året, ofte med få ugers mellemrum, hvilket skaber et højt stressniveau – både hos katten, men også dens ejer.
Den intakte hankat strinter i hjemmet, og bliver ligeledes stresset over ikke at kunne komme ud og finde en hunkat at parre sig med.
At neutralisere udekatte har i tillæg stor værdi for kontrollen af bestanden. Det præcise antal herreløse katte i Danmark kendes ikke, men et kvalificeret skøn er 90.000.
Katte er særdeles effektive til at reproducere sig. Hunkatte går i løb cirka hver tredje uge i det lyse halvår, og da de altid får ægløsning ved parring, resulterer det næsten altid i drægtighed. Når man regner med, at der i hvert kuld i gennemsnit fødes fem killinger, og hunkatten kan få fire kuld om året, så kan to katte blive til 4.802 katte på blot fire år.
Som ekstra gevinst får man også en mere kælen kat, som bliver mere rolig, strejfer mindre og undgår slåskampe, da den ikke længere drives af trangen til at finde en mage.
Overvejelser for hundeejere
Men hvad så med vores hunde, skal de så også neutraliseres alle sammen? Her er svaret mindre tydeligt. Der er fordele og ulemper, og disse skal vejes mod hinanden.
Hos tæver er der betydelige fordele ved at sterilisere. Man undgår uønsket drægtighed, og der er ingen eller væsentlig mindre risiko for at tæven bliver falsk drægtig, får en livmoderinfektion eller udvikler brystkræft.
Hos hannerne undgår man uønsket adfærd relateret til kønsdriften (parring, strejfen efter tæver), og man reducerer eller eliminerer risikoen for forstørret prostata og visse typer af kræft.
Hos hunde af begge køn ses dog også ulemper, herunder risiko for udvikling af overvægt og pelsforandringer. Visse racer er også disponerede for at udvikle forskellig former for kræft efter en neutralisation.
Er man interesseret i mere information om dette, har Den Danske Dyrlægeforening (DDD) udarbejdet en informationspjece, som er tilgængelig online.
I mine kommende indlæg i denne spalte vil jeg gå lidt mere i dybden omkring den intakte tæves risiko for at blive flask drægtig eller udvikle livmoderbetændelse, og hvordan man forebygger, så den neutraliserede hund bliver overvægtig.