Det er ikke så meget, vi har set til de vinterlige farver som snehvid og frostblå, men heldigvis er forårets farver begyndt at vise sig.
De små vintergækker pibler frem i haven, og erantis står fint ved siden af. Den fine gule farve, som erantis bærer, har vi dog kunne nyde hele vinteren, for grønirisken er ikke bange for farver.
Grønirisk er en tætbygget olivengrøn finke med kraftigt næb og kort hale. Begge køn har kraftige gule felter på vinger og hale, men hunnen, som det ofte ses i fugleverdenen, er mere dæmpet i farverne.
Arten er meget almindelig i hele Danmark, og den trives godt i villahaver, parker og på vores kirkegårde. Det er nok en overraskelse for de fleste, at København faktisk har den største bestandstæthed af netop grønirisk.
Artens vingefang måler mellem 24,5 og 27,5 centimeter, og den er omkring 14,5 centimeter lang. Vægten ligger mellem 25 og 34 gram, og fuglen får normalt to kuld på fire til seks æg.
Grønirisken er primært standfugl, så den forlader kun nødigt landet om vinteren. Visse år kan vi dog få besøg af invasionslignende flokke af skandinaviske artsfæller, hvis det bliver meget koldt oppe nordpå.
»Flyver rundt på unaturligt stive vinger«. Det er sangen om grønirisk, som gruppen Dans og Lær har lavet. Det var et af musikgruppens første hits, og siden har de lavet sange om alt fra ugler over mursejlere til albatrosser.
Inden så længe vil grøniriskerne begynde af synge, ofte fra en gren i toppen af et træ eller i deres karakteristiske sangflugt. Sangen er let at kende – især på den lange snerrende lyd. Foråret er det rigtige tidspunkt, hvis man vil lære fuglestemmerne, så kom ud og se og lyt.