Omlægning af kløvergræsmarker

Foderkvalitet og N-udvaskninger efter slætgræsmarker med højt kløverindhold taler fortsat for relativt hyppige omlægninger. Ved kloge omlægninger af slætgræsmarker viser jorden sig ganske god til at holde på kvælstoffet og giver minimal N-udvaskning.

Den betragtelige kvælstofpulje en kløvergræsmark opbygger har især for økologer en stor værdi for kvælstofforsyningen, og var det ikke for den kommende klimadiskussion er der ikke meget, der peger mod større intervaller mellem omlægning af slætgræsmarker med højt kløverindhold, anfører specialkonsulent hos Seges, Torben Spanggaard Frandsen og professor Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet.
Den betragtelige kvælstofpulje en kløvergræsmark opbygger har især for økologer en stor værdi for kvælstofforsyningen, og var det ikke for den kommende klimadiskussion er der ikke meget, der peger mod større intervaller mellem omlægning af slætgræsmarker med højt kløverindhold, anfører specialkonsulent hos Seges, Torben Spanggaard Frandsen og professor Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet.

Den faglige diskussion om at lade kløvergræsmarkerne ligge flere år før omlægning endte endnu engang uafgjort, da specialkonsulent hos Seges, Torben Spanggaard Frandsen og professor Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet under et af Plantekongressens webinarer fremlagde de seneste undersøgelser om henholdsvis udbytteforhold og N-nedvaskninger fra kløvergræsmarker.

Vil du læse mere?

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Få adgang til Effektivt Landbrug

Allerede abonnent?

Læs også

Økologer: Bælgplanter er en stor gevinst som efterafgrøder
Vent med gyllen lidt endnu
Forening for reduceret jordbehandling: Vi har løsningen, som samfundet efterlyser
En god ukrudtsbekæmpelse er meget andet end kemisk
Placeret gødning i vårbyg øger udbyttet
Et dødt havområde og en metanbombe er skabt