Efterafgrøder med bælgplanter skal sås tidligt

- Det er et vendepunkt, at landmænd har fået lov til at bruge bælgplanter i efterafgrødeblandinger, fastslår Betty Schmidt, produktchef for fodergræs hos DSV Frø.

På samme måde som vintervikke er blodkløver, der indgår sammen med honningurt som de to ekstra komponenter i N-fix EAG-bl. 4, en vinterfast bælgplante. De egner sig begge til såning efter en tidligt høstet afgrøde.

At der i år er åbnet op for brugen af bælgplanter i efterafgrødeblandinger, er et kærkomment tiltag, da de i mange tilfælde kan fremme efterafgrødernes virkning, skabe større biomasse og gavne den efterfølgende afgrøde. Dog skal bælgplanter sås tidligt, hvis ikke de skal resultere i spild af penge.

Fra år 2021 er det fra Landbrugsstyrelsen bekendtgjort, at landbruget må bruge blandinger med kvælstoffikserende efterafgrøder. Dette har længe været efterspurgt som en god løsning for blandt andet at hjælpe efterafgrødernes vækst og berige jorden. Erfaringer fra frivillige efterafgrøder og demoer har i flere år vist en væsentlig bedre vækst i blandinger indeholdende bælgplanter.

Et vendepunkt

- Det er et vendepunkt, at landmænd har fået lov til at bruge bælgplanter i efterafgrødeblandinger, da vi alt for ofte ser efterafgrøder, der ikke bliver til noget.

- Når hovedafgrøden har spist op, og der ikke er megen kvælstof tilbage i jorden, så ved vi, at bælgplanter kan gøre en kæmpe forskel, fortæller Betty Schmidt, produktchef for fodergræs hos DSV Frø.

- Bælgplanterne skaber balance i jorden og sikrer, at eksempelvis olieræddikes rødder kan komme endnu dybere ned og samle kvælstof op. Det booster altså de andre arter i blandingen og efterlader jorden i bedre stand til den efterfølgende afgrøde.

Så bælgplanter tidligt for effekt

Som landmand skal man dog tænke sig om, inden man blindt sår bælgplanter ud. Det vigtigste at holde sig for øje er, om man har mulighed for at så bælgplanterne i tide, da effekten ellers ikke vil komme til sin ret.

- Anvender man blandinger med bælgplanter bliver man trukket yderligere 25 kg kvælstof pr. hektar i næste års kvælstofkvote, da veletablerede bælgplanter efterlader kvælstof, som den efterfølgende afgrøde kan få gavn af. Men hvis ikke afgrøden er veletableret, opnår man ikke tilstrækkeligt med gevinster fra valget. Efterafgrøden skal have tid til at bestille noget og producere noget kvælstof, fortæller Betty Schmidt.

- Derfor skal man så blandinger med bælgplanter ud i den første del af august - alt efter lokalitet. Får man ikke mulighed for at så den ud tidligt, så bør man vælge en blanding uden bælgplanter, da gevinsterne ikke kan opveje den ekstra reduktion i kvælstofkvoten.

Man må ikke hjemmeblande

Vil man som landmand gerne have de gavnlige effekter fra bælgplanterne ind som en del af sine efterafgrøder, skal man være opmærksom på, at man ikke selv må lave sin efterafgrødeblanding. Man skal købe færdig godkendte blandinger, hvor indholdet er dokumenteret.

Blandinger skal sammensættes på baggrund af procentuelle fordeling af antal frø. Normalt angiver man sammensætninger på baggrund af kilo. Det nye kræver, at man kender tusindkornsvægten på arter/partier, der indgår i en blanding.

- Nogle arter som for eksempel olieræddike varierer en del i frøstørrelse/tusindkornvægt og det har betydning for sammensætningen af blandingen. Hos DSV Frø er det allerede praksis, at vi kender olieræddikepartiers tusindkornvægt, da det også har betydning for spredbarheden, fortæller Betty Schmidt.

Der er krav om, at maksimalt 25 procent af frøene i blandinger udgøres af bælgplanter, og at de valgte bælgplanter er vinterfaste. Øvrige arter i blandinger skal udgøres af hidtil kendte arter, som eksempelvis olieræddike, honningurt eller korn.

Liste med tilladte arter

- En sidste ting man skal være opmærksom på er, at Landbrugsstyrelsen har lavet en liste med tilladte arter. Det er ikke alle disse arter, der egner sig til såning efter høst, da de fleste egner sig bedst til undersåning om foråret. DSV Frø har produceret to blandinger, der lever op til Landbrugsstyrelsens krav og er velegnede til såning efter høst. Vi kalder dem N-fix EAG-blanding 2 & 4 - de kommer begge som konventionelle og økologiske varianter, slutter Betty Schmidt.

Læs også

Tidlig såning eller ej?
Meget lavt behov for bekæmpelse i næsten alle afgrøder
Dæk dig ind med gødning, selvom prisen er ret høj
Vigtigt at passe på græsukrudtet
Pas nu på med at glemme dine efterafgrøder i den tidligere høst
Naturligvis også dansk græs på OL-golfbanerne