FRDK oplever en stigende interesse for pløjefri dyrkning og inviterer derfor til et gratis webinar om emnet.
Hver femte hektar i Danmark dyrkes i dag uden brug af ploven. Det er dobbelt så mange hektar som for bare fem år siden. Den stigende interesse mærker man også hos FRDK – Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.
Alene i år har foreningen fået 50 nye medlemmer og har i dag flere end 650 medlemmer.
- Det er en stigning i forhold til de senere år, hvor medlemstallet har været stagneret, siger formand for FRDK, Henrik Terp.