- Vi har en alt for voldsom vækst i skader fra kronhjorte
- Bestanden af krondyr her i området stiger nok 25 procent om året, vurderer Poul Olesen, Oxemosegaard, der nok er ivrig jæger, men også døjer med stærkt stigende afgrødeskader fra de store dyr.

- Kronhjortene både spiser, tramper og lægger sig ned i rapsen – mest skade gør de ved at trampe afgrøden ned, fortæller Poul Olesen, der ejer Oxemosegård, syd for Kalundborg. Foto: Jørgen P. Jensen
12 store kronhjorte maser sig vej rundt i den næsten høstklare rapsmark sidst i juni i år.
Poul Olesen viser avisens udsendte en serie dronefotos, som han har taget af resultatet: Brede trampestier på kryds og tværs over hele den modne raps.
- De både spiser, tramper og lægger sig ned i rapsen – mest skade gør de ved at trampe afgrøden ned, fortæller Poul Olesen, der ejer Oxemosegård, syd for Kalundborg i Vestsjælland.
Her driver han 100 hektar med vinterraps, hvede og vårbyg. Og har stadig større skader fra både kronvildt og gæs.
Afgrødeskader
- Det er særlig slemt de sidste fire uger før høst, når de mange kronhjorte løber rundt i raps- og kornmarkerne. Det giver uoprettelig skade. Sidst på året gør krondyrene mindre skade, da afgrøderne retter sig til foråret.
Alligevel kan en stor samling kronhjorte lægge større områder i vintersædsmarkerne øde.
Også rækkesåede afgrøder som sukkerroer kan i foråret blive trukket op over mange meter af kronhjortene.
- De går og trækker planterne op uden at spise andet end en bid af hver plante, forklarer Poul Olesen, der selv er en erfaren jæger og ser vildtskader fra kronhjorte og gæs som kraftigt stigende over de seneste år.

Også i Jylland
Hvor slemme skaderne fra vildtet er, skal fremover kunne fastslås i procent af mistet udbytte som et erstatningskrav.
- Det er nu muligt at forsikre sig mod vildtskader, og konsulenter skal så fastslå skaden, fortæller Poul Olesen, der dog ser det som en dyr forsikring.
Han påpeger også den øgede risiko for trafikskader fra hjorte, der er natdyr og bliver påkørt af biler især på de nye motorveje.
Han ser ikke blot problemet med kronhjorte som stærkt stigende i Vestsjælland, men faktisk endnu værre flere steder i Jylland.
- Fejlen ligger i Vildtforvaltningsrådet, som fastsætter alt for mange og forskellige jagttider på kronvildt, vurderer han.
- Næsten hver kommune i landet har forskellig jagttid. Ingen kan finde ud af det og resultatet er en voksende bestand af krondyr.
25 procent stigning årligt
Poul Olesen ønsker kun én jagttid på krondyr over hele landet – startende 1. september og sluttende til nytår.
Som det er nu, bliver der ganske enkelt ikke skudt nok kronvildt.
- Jeg kan godt søge om reguleringstilladelse faktisk hele året og vil sikkert få det. Men jeg finder det ikke etisk korrekt at skyde for eksempel nyfødte kalve.
Status er, at kronvildt særligt har bredt sig i Vestsjælland og efterhånden også ned mod Sydsjælland.
- Bestanden her i området stiger med nok 25 procent om året, og hannerne søger naturligt nye revirer, når de bliver for mange et sted.
Poul Olesen henstiller derfor kraftigt til, at Vildtforvaltningsrådet åbner mere op for at få nedreguleret de voksende hjortebestande i hvert fald for en periode.
