Miljøstyrelsen har gentagne gange givet kartoffelavlere dispensation til at anvende sprøjtemidlet Reglone, selvom det er blevet forbudt i EU. Ifølge dagbladet Information er der nu juridisk tvivl om lovligheden af disse dispensationer, ifølge et notat udarbejdet af advokater for Dansk Naturfredningsforening.

Selvom Miljøstyrelsen har fortsat med at bevilge dispensationer, påstås det i notatet, at denne praksis er i strid med EU-retten.

Advokaterne Nikolaj Nielsen og Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater har foretaget denne vurdering på vegne af Naturfredningsforeningen.

Sprøjtemidlet Reglone er blevet forbudt i EU, men Miljøstyrelsen har forsvaret sine dispensationer ved at hævde, at der ikke findes tilstrækkelige alternativer for danske kartoffelavlere til at nedvisne kartoflerne. Dette argument imødegås af advokaterne, der fastslår, at den danske praksis er ulovlig.

Fordoblet kartoffelareal

- Det er trist, at det har kunne foregå i så mange år, men jeg har en klar forventning om, at politikerne på Christiansborg vil tage det her meget seriøst, siger præsident i Danmarks Naturfredsningsforening, Maria Reumert Gjerding til mediet.

Ifølge Danmarks Statistik er arealet dyrket med konventionelle stivelseskartofler mere end fordoblet i løbet af de seneste 10 år. På trods af dette viser den seneste statistik over bekæmpelsesmidler en markant nedgang i indkøbet af diquat, det aktive stof i Reglone, fra 23,6 ton i 2019 til 6,5 ton i 2021.

Miljøstyrelsen afviser kritikken og hævder, at den mængde Reglone, der er blevet givet dispensation til, vurderes at være sikker for mennesker og miljø.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har dog tilkendegivet, at han vil undersøge sagen nærmere som reaktion på den rejste kritik, siger han til mediet.

KartoffeldyrkningPlanter