Registreringsnettet: Mange sukkerroemarker bør nu sprøjtes mod bladsvampe
Derimod er behovet for svampebekæmpelse i majshelsæd lige nu lavt.
I uge 32 har planteavlskonsulenterne igen indberettet deres observationer for skadegørere i markerne til registreringsnettet på Seges.
Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen giver her et kort overblik over ugens observationer landet over.
Majshelsæd
Risikoen for angreb af majsøjeplet og majsbladplet er størst i upløjede marker med forfrugt majs, fordi svampene overlever på planterester af majs.
Der er her i uge 32 bedømt i 16 majsmarker.
Der er i tre marker (to pløjet og en upløjet) fundet over 60 procent planter med angreb af majsøjeplet på bladet, der støtter kolben. Kun i den ene pløjede mark var der mere udbredte angreb på bladet nemlig fem procent dækning.
Der er ikke fundet angreb af majsbladplet i denne uges registreringer. I en enkelt mark er dog fundet spor af angreb.
Der vurderes lige nu ikke generelt at være svampebekæmpelsesbehov i majshelsæd.
Beslutningen om bekæmpelse skal træffes inden sprøjtefristen, som er vækststadium 65 (fuld blomstring) for Opera og Comet Pro og vækststadium 69 (afsluttet blomstring) for Propulse.
Til bekæmpelse kan anvendes 0,5-0,6 l Propulse, 0,6 l Comet Pro eller 0,4 l Propulse + 0,2 l Comet Pro.
Vækststadierne i majsmarkerne varierer fra 65 til 71 (fuld blomstring til kernens indhold flydende), så beslutning om bekæmpelse skal træffes nu i mange marker. I meget sent udviklede marker følges udviklingen lidt endnu.
Der er i denne uge fundet majshalvmøl i tre af ti marker (to til seks majshalvmøl i fælderne).
Fælderne er opstillet for at følge udbredelsen af dette relativ nye skadedyr i Danmark. Der kan dog ikke ud fra fangsterne angives et bekæmpelsesbehov.
Sukkerroer
Der er observeret begyndende angreb af rust i hele dyrkningsområdet for sukkerroer.
Meldug ses på Møn, Vestsjælland og Øst/Midtlolland. Bekæmpelse bør iværksættes ved begyndende angreb og senest, når fem procent af planterne er angrebet.
Bekæmpelse er derfor nu aktuel i mange marker.
Agricenter hos Nordic Sugar skriver, at hvis ikke sukkerroerne allerede er svampesprøjtet, bør de behandles nu.
Sorterne Fenja og Davinci er særligt modtagelige for rust, hvorimod Twix og Daphna hører til i den mindst modtagelige ende.
Generelt kan man forvente, at sorterne Cantona KWS, Selma KWS, Evalotta KWS, Daphna og Roxy ligger i den lave ende med hensyn til angreb af meldug.
Til gengæld skal man holde godt øje med svampeangreb i sorterne Lombok, Mango, Sigurd, Falster og Cub
I de mest modtagelige roesorter anbefales det at benytte doseringer i den høje ende. Og i de mindre modtagelige sorter vil det være tilstrækkeligt at gå ned på halv til trekvart normaldosering (0,5 l pr. ha), hvis afgrøden iøvrigt er sund.
Men tjek altid angrebsniveauet før behandling, og er der udbredte angreb, skal der ikke reduceres.
Anden svampesprøjtning kan indledes tre til fire uger efter første behandling. Bekæmpelse iværksættes ved begyndende angreb, og senest når fem procent af planterne er angrebet. Anvend 200-250 liter vand og sprøjtning bør foretages om morgenen på saftspændte planter.
I flere marker på Møn og på Vestsjælland ses også huller i bladene som følge af gnav fra uglelarver.
Det er en sen forekomst og vi har endnu ikke set marker med tilstrækkeligt mange larver, som kan godtgøre en behandling. Bekæmpelsestærsklen er fire larver pr. plante i gennemsnit og en behandling har kun effekt, hvis der behandles på larver som er mindre end cirka to centimeter.
Uglegnav kan forveksles med haglskader. Det er erfaringen, at selv 25 procent afløvning på nuværende tidspunkt sjældent kan betale selvrisikoen ved en haglskadeforsikring
Kartofler
Der er denne uge fundet cikadenymfer på 7 af 11 lokaliteter med 0,1-0,4 cikadenymfer pr. blad.
Der anbefales 0,25 kg Mospilan i marker, der ikke er sprøjtet anden gang endnu. Hvor der ikke er forekomst af cikader, kan man enten undlade eller afvente næste uges registrering.