Tjek stubmarkerne efter høst for snegleangreb

Undersøg snegleforekomsten både i markerne og i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i vinterraps og vintersæd og andre efterårssåede afgrøder kan vurderes i tide.

Det påpeger Ghita Cordsen Nielsen, Seges, der anbefaler også at kigge under planterester og ved rødderne.

- Der kan både være nyklækkede snegle på nogle få millimeter og udvoksede snegle på op til fem centimeter.

- Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, cirka to millimeter og lægges i dynger. Kig også efter slimspor.

I praksis er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten.

Sneglefælder

En metode til at opdage sneglene tidligt kan være at lægge fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner ud under et bræt eller lignende flere steder i marken.

Det anbefales at opsætte nogle fældetyper af en slags for at skærpe bevidstheden og opmærksomheden om snegleangreb, så angreb opdages rettidigt.

Der kan dog ikke anbefales specielle fældetyper, så udlægning af for eksempel en sæk, en halmballe eller lignende kan være lige så godt, ligesom man efter høst kan grave i stubben og trække gamle planterødder op for at finde eventuelle snegle og snegleæg.

Afhængig af arealet og forskel i jordtyperne sættes flere sneglefælder op i marken.

Tidlig opdagelse

Der findes ingen tærskel for, hvor mange snegle man skal finde pr. sneglefælde pr. dag, før bekæmpelse skal iværksættes. Fra praksis lyder et gæt på, at hvis der indenfor få dage er mere end 8-10 snegle pr. fælde i en sneglefælde på en A4-størrelse, så er der mange snegle.

Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Der bør ved risiko for angreb yderligere satses på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvor det er muligt.

I marker med massive snegleforekomster skal det overvejes, om der i stedet skal dyrkes en forårssået afgrøde.