Nye afløsere for glyphosat er nok fundet
Naturlige molekyler fra blandt andet vandbakterier og visse arter af mos er opdaget at have samme virkning som glyphosat. - Kampen om at finde erstatninger for glyphosat er intens med det enorme marked for et nyt produkt, påpeger FRDK.
Der forskes intenst over hele verden i at komme først med – helst naturlige – molekyler, som kan afløse glyphosat til nedvisning. Der er nu fundet nye stoffer fra blandt andet vandbakterier og mos, som kan være et gennembrud. Foto: Colorbox
Mange forventer, at den politiske stemning i EU vil medføre en udfasning af glyphosat indenfor de nærmeste år.
Det vil efterlade ikke mindst dyrkere, der anvender conservation agriculture eller reduceret jordbehandling med et voldsomt behov for et erstatningsherbicid.
Men i seneste nyhedsbrev fra Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark skriver næstformanden Søren Ilsøe, at der er kommet flere potentielle gode afløsere frem i den seneste, intensive forskning.
Mange er i gang
- Et universitet i Tyskland har gjort et spændende fund af et stof, som udskilles fra vandbakterier, og som faktisk virker som glyphosat på planter, fortæller Søren Ilsøe.
Sideløbende har Bayer i juni meddelt, at firmaet vil investere 5,6 milliarder dollars i forskning for at finde et nyt og bedre produkt til at afløse Roundup.
Forskere fra det franske nationale forskningscenter, NCSR, har syntetiseret stoffet Radulanin A, som er et naturligt molekyle med effekter på linje med glyphosat.
- Det er et stof, som visse arter af mos danner naturligt. De potentielle toksiske virkninger på mennesker og miljø ser lovende ud, idet molekylet ser ud til at have en lavere påvirkning end de nuværende syntetiske stoffer.
En patentansøgning fra NCSR er indgivet, og forskere ser nu på mulighederne for at fremstille det i stor skala.
Det vil være nødvendigt, fordi det ikke kan udvindes naturligt fra mos i store mængder.
Godkendelse tager tid
- Det ser altså ud til, at der nok skal komme en afløser for glyphosat, fordi presset på produktet er så voldsomt og vedvarende, vurderer Søren Ilsø
Spørgsmålet er imidlertid: Hvornår er et nyt produkt klar til at blive godkendt og hvor længe vil det tage?
-Vi ved, at det er en meget lang proces, før et nyt produkt er på markedet og der vil gå årevis, før det sker, understreger Søren Ilsøe.
To muligheder
Han forudser, at der kan nok ske to ting: Enten at tilladelsen for glyphosat i EU forlænges, netop fordi man ved, at der er et nyt produkt på vej, og der ses en løsning forude.
- Det kan tænkes, at det pløjefrit landbrug og conservation agriculture får en særlig bevilling, fordi klima og ressourcer efterhånden har en meget stor fokus politisk, pepeger Søren Ilsøe.
Eller der gives dispensation for visse procedurer i godkendelsen af et nyt produkt, fordi det er så politisk vigtigt, at der netop kommer en afløser.
- Der er virkelig en kamp i gang for at komme først med afløseren, slutter Søren Ilsø.
Set i marken i denne uge i majs og sukkerroer
Planteavlskonsulenter landet over melder hver uge deres observationer af sygdomme og skadedyr i markerne ind til Seges og NBR, der her giver en status på denne uges aktuelle angreb.
Bladsvampe i majshelsæd
Risikoen for angreb af majsøjeplet og majsbladplet er størst i upløjede marker med forfrugt majs, fordi svampene overlever på planterester af majs.
Ud af 12 pløjede marker er der fundet angreb af majsøjeplet i tre marker og angreb af majsbladplet er fundet i en enkelt mark. Ud af seks upløjede marker er der fundet angreb af majsøjeplet i fire marker og ingen marker med majsbladplet.
Der er fundet majsøjeplet på to ud af ni pløjede lokaliteter, hvor der er bedømt på bladene ved kolben og majsbladplet i en mark.
Der er fundet majsøjeplet på tre ud af fire upløjede lokaliteter, hvor der er bedømt på bladene ved kolben. Der er ikke fundet angreb af majsbladplet eller majsrust.
I den pløjede majshelsæd anbefales en svampe bekæmpelse, hvis over 45 procent af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben. I de upløjede marker med forfrugt majs er risikoen for angreb større, og svampebekæmpelse anbefales generelt i kommende periode. Beslutning om bekæmpelse skal senest træffes i vækststadium 69 (afsluttet blomstring) for Propulse og vækststadium 65 (fuld blomstring) for Comet Pro og Opera.
Der er stor variation i vækststadierne (vækststadie 24-63).
Majshalvmøl
Der er observeret på 14 lokaliteter, og der er fanget majshalvmøl på en lokalitet.
Majshalvmøl er et relativt nyt skadedyr i Danmark.
Bladsvampe i sukkerroer
Der er fundet begyndende angreb af rust flere steder i dyrkningsområdet for sukkerroer og i nogle områder angreb over bekæmpelsestærsklen.
Det anbefales, at svampebehandling indledes nu eller i løbet af den kommende uge. Afventes behandling, anbefales det at holde markerne under nøje opsyn.
Ved bekæmpelse opnås bedst effekt på saftspændte planter og anvendelse af høj vandmængde (over 200 l/ha). Undgå at køre midt på dagen under varme og solrige forhold, og slet ikke hvis roerne sover. Så hellere fordele behandlingen over flere morgener, så der behandles på saftspændte blade.
Sukkerroemarker med begyndende gulfarvning
I nogle marker ses pletter med gullige blade og måske ligefrem nekrotiske bladkanter. Det har flere steder kunnet identificeres som angreb af en svamp (aphanomyces), som kan få overtaget, hvis planterne har været hæmmet for eksempel i vandlidende pletter efter nedbør.
Der er ingen behandlingsmuligheder overfor denne svamp i en etableret afgrøde.
I andre roemarker, hvor gulfarvningen er mere generelt udbredt, vurderes det, at roerne har spist op af de næringsstoffer, som har været tilgængelige. Det er ikke ualmindeligt, at roemarker får en uskadelig gulfarvning hen på sommeren.
Ekstra tilførsel af kvælstof vil på nuværende tidspunkt kun medføre ekstra bladmasse og en lavere sukkerprocent.
