Fødevareminister Jacob Jensen (V) og forligskredsen bag Landbrugsaftalen har besluttet at oprette en ny etårig ordning kaldet Permanent ekstensivering under Landdistriktsprogrammet i 2025. Det skal være med til at mindske udledning af klimagasser og kvælstof fra landbrugsjorderne samt hjemtage midler fra EU.
Forligskredsen bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021 har besluttet at etablere en frivillig ordning under Landdistriktsprogrammet 2014-2022 med permanent ekstensivering af landbrugsarealer. Landmændene, der søger ordningen, får en engangsudbetaling for at tage landbrugsarealer ud af almindelig drift.
Ordningen skal gennem ekstensivering af driften fremme udtagning af landbrugsarealer, så landbrugets klimaaftryk mindskes, biodiversiteten øges, og der også udledes mindre kvælstof til gavn for fjorde, søer og åer. Det vurderes derudover, at ordningen kan hjælpe med at hjemtage op til cirka 300 millioner kroner ekstra fra EU.
Alle arealer kan udtages
Alle landbrugsarealer kan som udgangspunkt udtages. Arealerne skal tilbydes at indgå i et lavbunds- eller vådområdeprojekt, hvis et sådant projekt skulle opstå omkring arealet på et senere tidspunkt.
På den måde slår ordningen to fluer med ét smæk. Den bidrager både til hjemtagning af EU-midler samt til ambitionen om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder frem mod 2030.
- Det er vigtigt, at vi får hjemtaget så mange af midlerne i Landdistriktsprogrammet som overhovedet muligt til den grønne omstilling af landbruget. Derfor er jeg glad for, at vi nu har fået en ny permanent ekstensiveringsordning på benene, som skal fremme udtagning af landbrugsarealer og sikre, at vi får hjemtaget EU-midlerne til gavn for klima, biodiversitet og miljø, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.
- Desuden er ordningen enkel for landmændene, for den giver mulighed for at udtage arealer og få kompensation her og nu i stedet for at skulle vente på igangsættelsen af et større vådområde- eller lavbundsprojekt. Jeg håber og tror, det kan få landmændene til at søge ordningen, så vi kan få hjemtaget så mange midler som muligt, før EU-fristen udløber ved udgangen af næste år.
Kræver godkendelse fra EU
Oprettelse af ordningen under Landdistriktsprogrammet kræver godkendelse fra EU-Kommissionen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er derfor i gang med at drøfte ordningen med Kommissionen, så ordningen efter planen kan åbne allerede i efteråret 2024.
Permanent ekstensivering
- Fødevareministeriet er på nuværende tidspunkt i dialog med EU-Kommissionen om at oprette ordningen Permanent ekstensivering under Landdistriktsprogrammet 2014-2022 (LDP), så ordningen kan implementeres og åbne for ansøgninger i efteråret 2024. Landmændene forventes at kunne få udbetalt engangsbeløb i andet halvår af 2025
- Med Permanent ekstensivering gives landmændene et engangsbeløb for permanent at ekstensivering af et landbrugsareal. Engangsudbetalingen forventes at være det samme beløb pr. hektar, som hvis arealet indgik i et lavbunds- eller vådområdeprojekt
- Det forventes, at op imod 5.000 hektar landbrugsjorder vil blive udtaget under ordningen. Der er dog ledige midler i Landdistriktsprogrammet, så der kan søges om tilskud til udtagning af endnu flere arealer
- Ordningen kan udgøre et frivilligt alternativ til genetablering af randzoner langs vandløb og søer
- Ordningen vil i første omgang kun gælde for 2025. Der er mulighed for senere at videreføre ordningen under den fælles landbrugspolitik (CAP) for 2023-2027
- Ordningen forventes at kunne bidrage til at hjemtage yderligere op imod 300 millioner kroner fra EU's landdistriktsprogram. Den kan potentielt hjemtage flere midler, hvis der er en højere søgning end forventet
- Danmark har haft udfordringer med at få hjemtaget midler fra EU's Landdistriktsprogram 2014-2022, der udløber efter 2025. I efteråret 2023 var det vurderingen, at op til 1,6 milliarder kroner i EU-midler ikke ville kunne hjemtages inden udgangen af 2025