Regeringen har ifølge Altinget inviteret til de indledende sonderinger forud for de politiske forhandlinger om grøn skattereform. Der er lagt op til månedlange forhandlinger.
Nu sker der endelig noget.
Sådan kan man tolke de politiske signaler, der er kommet ud den seneste tid.
Det handler om den 43 siders lange rapport, Aftale om et grønt Danmark, der kom ud af arbejdet i den grønne trepart.
Altinget skriver fredag, at regeringen har sendt invitationer ud til de politiske partier på Christiansborg om at mødes til såkaldte sonderinger, hvilket kan kaldes de indledende øvelser i arbejdet, der skal føre til verdens første CO2-afgift på landbruget.