Nyt blus på debatten om drikkevand: Ekspert går i rette med Heunicke
Det duer ikke udelukkende at bruge den omdiskuterede rapport fra Miljøministeriet omkring omkostningerne af et sprøjteforbud kontra rensning af drikkevandet, lyder det fra samfundsøkonom Ulrik Beck.
Striden om et muligt sprøjteforbud i grundvandsdannende områder handler i sidste ende om beskyttelsen af drikkevandet – og om hvem der skal betale regningen. Arkivfoto: Henning K. Andersen
Hvad koster det at indføre sprøjteforbud i grundvandsdannende områder, og er det bedre end at rense vandet, fx for nitrat? Det er en strid, der har blotlagt store forskelle mellem Venstre og Socialdemokratiet.
Miljøministeriets rapport, der anslog, at der ville være milliarder i økonomisk forskel i et sprøjteforbuds favør fik tidligere på måneden en latent strid mellem fødevareminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) til at ryge i totterne på hinanden.
Rapporten konkluderer, at et forbud vil koste samfundet omkring 360 millioner kroner årligt, mens det vil koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense drikkevandet. Dermed er et forbud altså den klart billigste løsning.
Derfor gav rapporten gav politisk ballast til Heunickes ønsker om et sprøjteforbud, men til Jacob Jensens store fortrydelse. Og nu er der kritik af rapportens politiske vægt fra økonom Ulrik Beck, ph.d. og afdelingsdirektør i tænketanken Ceri.
- Rapporten mangler økonomisk stringens. Den økonomiske analyse er ikke lavet efter alle kunstens regler. Det er jo ærgerligt, for vi vil alle gerne have rent drikkevand, siger Ulrik Beck til B.T. og fortsætter:
- Det giver god mening, at en reduceret påvirkning fra landbruget er en helt central del af løsningen, men man laver jo sådan en analyse for at få den økonomiske afvejning, og der mangler vi stadig svar på nogle spørgsmål efter denne rapport, siger Ulrik Beck til avisen.
Jacob Jensen skal i samråd om sin rolle i sagaen om Miljøministeriets rapport om omkostningerne ved et sprøjteforbud. Foto: ft.dk
Uklare beregninger og samråd
Han pointerer blandt andet, at beregningen af landbrugets værditab bygger på blot 20 ejendomshandler, og at usikkerheden ikke er tilstrækkeligt belyst. Derudover er omkostningerne ved henholdsvis forbud og rensning ikke opgjort på fuldt sammenlignelig vis.
Beck vurderer dog samtidig, at forskellen i omkostninger formentlig er så stor, at hovedkonklusionen næppe ændres. Alligevel mener han ikke, at rapporten kan stå alene som beslutningsgrundlag.
Rabalderet omkring rapporten har optaget sindene på Christiansborg. Blandt andet er Jacob Jensen kaldt i samråd af Enhedslisten og SF, der mener, at han modarbejder grundvandsbeskyttelsen og samtidig forsøger at feje faglige argumenter af bordet.
Kan påvirke valgkampen
Og set i en større sammenhæng er grundvandsdebatten noget, der har et potentiale til at kunne påvirke den valgkamp, der venter forud for folketingsvalget, der afholdes i år, og som i en vis grad allerede er startet op rent uofficielt, altså valgkampen.
Senest har Hans Redder, politisk redaktør på TV 2, været ude og sige, at landbrug, miljø og klima fortsat højt på vælgernes dagsorden.
- Det er et emne, der optager mange vælgere og i høj grad et emne, der skiller en rød og en blå blok fra hinanden. Det gør også, at der er nogle af partierne – også internt i regeringen – der kan have en interesse i at stille forskellene op, sagde Hans Redder i et oplæg på kvægkongressen i denne uge.
Ifølge Redder kan striden om sprøjteforbuddet være et forvarsel om, hvad der kan komme.
- Vi har set det udspille sig de seneste uger i debatten om et muligt sprøjteforbud omkring drikkevandsboringer. Her har vi set Jacob Jensen og Magnus Heunicke fare i flæsket på hinanden. Og det er endda mit indtryk, at de går og lægger en lille smule bånd på sig selv, fordi valget ikke er udskrevet, siger han.
Der er i skrivende stud ikke sat nogen dato for samrådet om drikkevandet.
