Klimaminister Lars Aagaard (M) er kaldt i samråd i debatten om lavbundsjorde. Men han fastholder på forhånd, at det giver mening at bruge de tal, han har fået.
Den 8. februar skal klimaminister Lars Aagaard til samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Ministeren er indkaldt af Alternativets naturordfører Torsten Gejl, der vil have ministeren til at forsvare holdbarheden af de nyeste tal for omfanget af lavbundsjorde i Danmark.
De tal viste som bekendt, at der er langt færre lavbundsjorde her til lands, end man hidtil havde troet, og at lavbundsjordene udleder 2 millioner ton CO2 mindre end tidligere estimeret.
Men kort efter var professor Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet ude og sige, at der er andre beregninger på vej, der kan vise, at de lavbundsjorde, der er i Danmark, udleder mere CO2 end hidtil anslået.
Og det har fået flere til at kritisere processen, da Lars Aagaard tidligere på måneden meldte ud, at de nye tal betyder, at Danmark lever op til klimakravene for 2025.
Kritiserer usikkerheder
En af dem er formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, der i et interview med Altinget har peget på, at klimamålsætningen for 2025 ligger i et spænd på mellem 50 og 54 procent.
- Det er bedre for klimaet at komme tæt på 54 procent, men det giver også større sikkerhed for målopfyldelsen, hvis nogle af de nuværende tiltag ikke lever op til forventningerne, lyder det fra Peter Møllgaard, der fortsætter:
- Vi har også tidligere påpeget, at der er store usikkerheder forbundet med den nuværende klimapolitik, og vi har tidligere vurderet, at der med god sandsynlighed mangler mindst to millioner ton drivhusgasreduktioner.
Han og Klimarådet kommer i næste måned med deres årlige rapport om, hvordan det går med at leve op til målene i klimaloven. Her vil lavbundstallene ifølge Altinget blive gået nærmere efter i sømmene.
Aarhus Universitets tal, der viste, at der ikke er 170.000 hektar lavbundsjord i Danmark, men i stedet 118.000 hektar, har skabt ny klimadebat blandt politikerne. Arkivfoto: Camilla BønløkkeAagaard: Det er helt normalt
Men selv om både forskere og også flere politikere har kritiseret regeringens fremgangsmetoder på området, er der ikke noget odiøst i det. Det slår klimaminister Lars Aagaard fast i DR-podcasten Slotsholmen.
Ifølge ham er det helt normalt.
- Skal man lade være med at tage den nyeste forskning ind, når man har den? Fordi man ved, at vi bliver klogere engang i fremtiden. Det vil jo betyde, at vi aldrig kunne lave en klimafremskrivning. Aldrig. For der er selvfølgelig på det her meget, meget komplekse område hele tiden ny forskning, siger Lars Aagaard.
Han tilføjer, at han kun kan forholde sig til de data, der rent faktisk er blevet meldt ind fra Aarhus Universitet, og at regeringen vil indregne de nye tal i klimafremskrivningen, så snart Aarhus Universitet har dem klar.
- Det øjeblik, de data er der, så regner jeg da med, at Aarhus Universitet opdaterer deres tal. Så vil de indgå i klimafremskrivningen og vurderingen af, om vi er tættere eller længere fra at opfylde vores klimamål, lyder det fra klimaministeren.
Ministeren og de øvrige politikere kommer til at vente noget tid på de nye tal. I et interview her i avisen sidste uge fortalte Jørgen E. Olesen, at de nye tal først kommer til efteråret.
På samrådet den 8. februar skal klimaministeren også forholde sig til, om der er tilstrækkeligt belæg for at aflyse yderligere klimainitiativer, når den nu forventede indfrielse af 2025-målet sker på baggrund af nye beregninger for udledningerne fra lavbundsjorde og ikke som følge af nye initiativer, fremgår det af mødeindkaldelsen.