Forening om BNBO-aftaler: Indgå forpagtningsaftaler hvis du ikke kan stå for presset
Sprøjteforbud i BNBO er »tvangs-økologisering«, lyder det fra forening, der har lagt sag an mod staten for tiltaget. Foreningen opfordrer landmænd til tage deres forholdsregler, hvis de alligevel vælger at skrive under på »frivillige« aftaler med kommunerne om pesticider.
Et næsten enigt Folketing blev i januar 2019 enige om at give kommunerne til udgangen af 2022 til at nå til enighed om frivillige BNBO-aftaler. Herefter må man regne med, at der kommer påbud mod brug af pesticider i områderne.
Foreningen Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse, der er stærk modstander af de frivillige BNBO-aftaler, som kommunerne skal lave med landmænd inden 2022, kommer nu med en ny anbefaling til landmænd.
Hvis landmænd ikke føler, at de kan stå imod presset længe nok, når det kommer til at indgå aftaler med kommunerne, som ifølge foreningen ikke er specielt frivillige, så anbefaler formanden for foreningen Ulrik Lunden landmændene at indgå forpagtningskontrakter i stedet. Her skal de sikre, mener han, at aftalerne ikke er gældende på den anden side af afgørelsen i den retssag, som foreningen har anlagt mod staten.
- Det er også en måde at være konstruktive på. Så kan de leje jorden, indtil der kommer en afgørelse i Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelses anlagte sag. Der er jo heller ingen grund til at lave tinglyste servitutter, hvis det viser sig bagefter, at det ikke var nødvendigt, fordi vi havde ret i vores sagsanlæg, siger Ulrik Lunden.
Han fortæller, at han har kendskab til, at der allerede er landmænd, der har smidt muligheden for forpagtningsaftaler på bordet i forhandlinger med de kommunale vandforsyningsselskaber. Ifølge Ulrik Lunden har en frivillig aftale også det i sig, at den ikke kan indbringes for taksationsmyndighederne.
- Man mister med andre ord sin fortrydelsesret, lyder det fra formanden.
Strider mod EU-ret
Seneste argument i sagen fra Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse om, at forbuddet mod at bruge pesticider i BNBO er ulovligt, er i øvrigt, at der er tale om en tvungen omlægning til økologi. Og en tvungen omlægning til økologi strider imod EU-regler, blev det konkluderet i en delrapport fra det såkaldte Bichel-udvalg i 1999.
Det var et udvalg, som tilbage i slut 90’erne vurderede de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen i landbruget.
I en rapport omkring det lovgivningsmæssige i at afvikle landbrugets brug af pesticider, har et underudvalg i det Bichel-udvalg blandt andet hentet input fra professor i offentlig ret, Jens Peter Christensen, der i dag er højesteretsdommer.
I den rapport bliver der svaret på, om det er muligt ved national lovgivning at gennemtvinge en totalomlægning af dansk jordbrug til økologisk produktion. Her lyder konklusionen, at dette næppe er muligt inden for rammerne af de gældende EU-regler.
Parallel
Fra Ulrik Lunden lyder det, at han mener, at konklusionerne i den mere end 20 år gamle rapport godt kan videreføres til i dag og det BNBO-sprøjteforbud, som er ved at blive rullet ud.
- For os som landmænd og forening er ejendomsretten alvor. Vi ved, at allerede i 1999 fastslog daværende professor Jens Peter Christensen, at man ikke med tvang kan omlægge dansk landbrug til økologi. Det er netop det, vi står vagt om, at det ikke sker ved »salamimetoden«.
- Vi kan ikke tvinges ind i det, og det er grunden til, at de det ene øjeblik kalder det frivilligt - det næste øjeblik obligatorisk. De vil gerne tvinge os, men ved, at de ikke må, derfor kalder de det frivilligt og får det til at se frivilligt ud.
Men da de ved, at ingen vil have sin ejendom splittet ad frivilligt for håndører, er disse rådighedsindskrænkninger efter min bedste vurdering så voldsomme, at det i juridisk forstand har karakter af afståelse, og så er det også ifølge den Europæiske Menneskerettighedsdomstol helt andre spilleregler, som gælder, siger Ulrik Lunden.
