Af Carl Chr. Pedersen, formand for Agillix

2025 har været et år, hvor vi på tværs af landboforeningerne har kæmpet hårdt for dansk landbrugs fremtid.

I Agillix har vi siddet med ved bordet i tre af de i alt 23 lokale treparter: Nordlige Kattegat og Skagerrak, Mariagerfjord og Limfjorden. Her har vi kæmpet for, at der ikke blev tegnet mere jord ind eller lagt op til større kvælstofreduktion, end aftalt i trepartsaftalen.

Ud over treparterne har 14 af vores medlemmer deltaget i kommunale arbejdsgrupper og underudvalg, hvor de har talt landbrugets sag og sagt fra, når kommuner og grønne organisationer ville udvide omlægningsplanerne ud over mandatet.

Det har været et langt, sejt træk, og mange er nok trætte af at høre om grøn trepart. Men nu er omlægningsplanerne sendt til SGAV, godkendt og på vej videre til kommunalbestyrelserne. I resten af i år og næste år vil de lodsejere, der er tegnet ind i planerne, blive inviteret til en snak om frivillig deltagelse. FRIVILLIG er nøgleordet – man bestemmer selv. Og vi står lodsejerne bi hele vejen.

En anden stor opgave har været arbejdet med at dæmpe slagkraften i den såkaldte kvælstofhammer – den nye reguleringsmodel. Den endelige aftale landede i starten af december, og det er en kompleks og efter min mening dybt problematisk sag, der rammer forbi skiven. Meget bureaukratisk og uigennemskuelig model for alle andre end embedsfolk.

Bringer arbejdspladser i fare

Jeg har sagt det før, og gentager det gerne: Kvælstofreguleringsmodellen gør det svært at drive godt landmandskab, svækker fødevareforsyningen og sætter 12.000 nordjyske og samlet set 120.000 nationale arbejdspladser i fare.

Samtidig brødføder erhvervet millioner af danskere og borgere i EU – en vigtig opgave, som må og skal løses på forsvarlig og miljøvenlig vis, sådan som vi formår i Danmark. I de kommende år får vi en opgave med at hjælpe erhvervet bedst muligt gennem reguleringen, og få rettet de ting, der ikke hviler på sund fornuft.

I 2026 venter flere politiske opgaver. EU justerer CAP-reglerne, og nationalt kommer der nye puljer til omlægning, især på høj jord. Det er afgørende, at ordningerne giver mening i praksis og ikke hæmmer produktionen. Samtidig skaber krigen i Europa og uro på verdensmarkedet udsving i priser og afsætning, så stabile rammevilkår bliver vigtigere end nogensinde.

Fødevaresikkerheden, jobsikkerheden og det gode landmandskab skal bestå. Derfor fortsætter vi kampen for et stærkt landbrug på den anden side af den grønne trepart og kvælstofreguleringen. Tak for kampen i 2025. Vi er klar til næste runde.