Torsdag den 27. januar lukkede Ole Gregersen og sine to medstuderende, Kristian og Bjarke døren til Nordjyllands Landbrugsskole med hver sit eksamensbevis i hånden. Beviset på, at de er de tre første »Lundbæk Agrarøkonomer«, efter uddannelsen på skolen blev opkvalificeret sidste år.

Netop nu er 21 nye studerende gået i gang med den samme etårige uddannelse på Lundbæk samtidig med, at Ole Gregersen, med sin dialekt fra Thy, har taget hul på næste kapitel i sit liv, med en kontrakt ved ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen Landbrug.

Det handler om salg og vurdering af landbrugsejendomme og en toårig uddannelse som ejendomsmægler, der starter 28. februar. Det er en drøm, der går i opfyldelse, men også en drøm, som kommer noget før end ventet for den 33-årige unge mand, som er født og opvokset på landet i Thy.

Måtte lægge sit liv om

Ole Gregersen blev faglært landmand i 2010, produktionsleder i 2012, tog til Australien og hjem igen, arbejdede på forskellige landbrug, kørte lastbil i ind- og udland, passede sit hobbylandbrug og senest haft en stilling ved Mollerup Mølle på Mors.

Men i 2019 kom der knas med ryggen, ikke bare noget, som gik over af sig selv, men noget der krævede to år med sygehusundersøgelser, udredning, sygemelding, deltidsarbejde og genoptræning.

Det endte med et skånejob på mellem 15 og 20 timer om ugen, men det kunne hverken ryggen eller Ole holde til.

- Det sjove sker jo altid, når man er taget hjem, siger han fra den cognacfarvede læderstol med hjul i et lokale ved ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.

Ole måtte lægge sit liv om, og valgte at gå efter barndomsdrømmen, selvom det i hans hoved nok først var noget, han skulle senere i sit liv.

Givende uddannelse

Det førte Ole Gregersen til Nordjyllands Landbrugsskole ved Nibe, hvor han har taget en agrarøkonomuddannelse, og det har han bestemt ikke fortrudt.

- Det har været vildt spændende, og den uddannelse har givet mig langt mere, end jeg havde regnet med, fortæller han.

Sidste år fik uddannelsen Lundbæk Agrarøkonom et løft, og Ole kom med på det første hold. Uddannelsen giver nu blandt andet direkte adgang til HD 2. del, efter akademifagene er blevet justeret.

- Uddannelsen giver grundlaget for en fremtid som for eksempel direktør, konsulent, ejer, rådgiver eller som Ole, ejendomsmægler, fortæller Søren Bolsmand, der er underviser og forløbskoordinator for Lundbæk-Agrarøkonomuddannelsen på Nordjyllands Landbrugsskole.

En uddannelse med muligheder

Noget af det, som thyboen hurtigt bemærkede på skolebænken var, at man godt nok snakkede meget.

- Her bagefter kan jeg da sagtens se, at de samtaler har givet mig rigtig meget. Og jeg er sikker på, at det er dialoger, vores spørgsmål og nysgerrighed, som har gjort, at jeg har flyttet mine synspunkter, blevet klogere og mere nysgerrig, forklarer Ole Gregersen, som oplever at være blevet langt bedre til at se muligheder, fordi han gennem uddannelsen hele tiden er blevet præsenteret for rigtig mange forskellige virksomheder, som han har skulle tage stilling til. Noget han allerede i dag bruger i sit nye arbejde som ejendomsmægler.

- For ikke så længe siden sad jeg og regnede på, hvad det ville koste at lave en soholds-ejendom om til slagtesvin, fordi ejendommen ikke har en størrelse, som er oplagt for en ung mand at starte op med. Derimod har ejendommen mange andre gode muligheder, blandt andet er den oplagt med slagtesvin. Så kan jeg tage den udregning med, når jeg skal komme med en pris eller præsentere den for en mulig køber, forklarer Ole Gregersen.

Fra teori til kompetencer

Og det er helt bevist, at en stor del af undervisningen foregår ude i forskellige virksomheder.

- Vi bruger noget aktuelt ud fra den omverden vi skal uddanne til. Det er ikke så interessant at sidde med lærebøger, som måske er trykt for et, to eller tre år siden eller standardopgaver. Derfor tager vi meget ud, blandt andet via vores to-dages opgaver. For eksempel når vi har haft noget om værdiansættelse, så tager vi ud på en ejendom og skal værdiansætte. Eller i forretningsudvikling. Så tager vi ud på en ejendom og bruger to dage på at løse en ledelsesmæssig udviklingsopgave ud fra de faktiske forhold på den konkrete ejendom, forklarer Søren Bolsmand fra Nordjyllands Landbrugsskole.

Det hele handler om at gå fra teori til kompetencer.

- Agrarøkonomerne kan favne enormt bredt og får en god ballast med i alle fag. Jeg tror blandt andet også, det er det, som ejendomsmæglerne i dette tilfælde kunne se, da de ansatte Ole. De evner og den teoretiske baggrund, eleven får med, rækker enorm bredt, forklarer han, som derfor også oplever, at agrarøkonomuddannelsen uddanner til mange forskellige jobs og ikke udelukkende til primærerhvervet.

Nye studerende i gang

Ole Gregersens to medstuderende er, ligesom Ole, i fuld gang med næste kapitel i deres liv. Den ene går benhårdt efter at blive selvstændig mælkeproducent, mens den anden ønsker at starte sin egen nicheproduktion, blandt andet med kaniner og får. 

Samtidig har Søren Bolsmand startet et nyt hold agrarøkonomstuderende op med hele 21 elever.

- Oles hold var lille. Det skyldes i høj grad corona. Der var rigtig stor tilslutning til informationsaftenen, men mange af eleverne kom fra produktionsleder-uddannelsen, hvor de havde været igennem hjemmeundervisning og aflyste studieture. Og med en Lundbæk-Agrarøkonomuddannelse, som lagde op til 24 rejsedage og 20 temadage, valgte flere at vente, fordi de var bange for, at det hele skulle smuldre på grund af corona, siger Søren Bolsmand, som dog kunne gennemføre alle planlagte aktiviteter sidste år.

Fandt det han ledte efter

At Ole Gregersen og ejendomsmæglerfirmaet John Frandsens veje krydsedes, skete under uddannelsen til agrarøkonom i efteråret 2021 på Nordjyllands Landbrugsskole. Studiekammeraten Kristian skulle skrive en opgave, og i den forbindelse tog Ole med ud at besigtige en ejendom, som netop var kommet til salg ved selv samme mægler.

- Vi var jo kun tre studerende på holdet og syntes, det var spændende, så vi tog med. Jeg holdt mig ikke tilbage, men kom med min vurdering og forholdt mig til opgaven. Så kom vi til at snakke, og mægleren spurgte, hvad jeg ville, når jeg var færdig, men det tænkte jeg ikke mere over, før jeg to dage efter fik en besked, om jeg ville ringe til ham, og lige pludselig var det, jeg gik og ledte efter ikke ret langt væk, forklarer Ole, som siden barnsben har drømt om at blive ejendomsmægler indenfor landbrug.

Ugen efter sad han til jobsamtale i de cognacfarvede læderstole ved John Frandsen, og mens han var med sine medstuderende på studietur i Letland og Litauen, kom der styr på kontrakten.

- Jeg ville have uddannelsen som ejendomsmægler, for man kan sagtens arbejde som ejendomsmægler uden at have uddannelsen, men det er vigtigt for mig, at jeg kommer i gang med den, siger Ole Gregersen, som efter planen kan kalde sig autoriseret ejendomsmægler om to år – en måned efter, han er fyldt 35 år.