Sjælden afløvende larve spottet på Amager

Klimaforandringer er formentlig årsag til, at en i Danmark sjælden larve, der i store mængder angriber træer, i juni blev spottet på Amager, fortæller biolog.

Den i Danmark sjældne løvskovsnonne var i juni på visit i store mængder i Danmark. På Amager foran Royal Arena tog den for sig af retterne. Foto: Niels Jacob Aachmann-Andersen Billederne af løvskovsnonnen er taget 22. juni i år. Foto: Niels Jacob Aachmann-Andersen

En larve, der afløver træer i stor stil, og som har skabt store problemer for naturen især i Nordamerika, blev i juni spottet på Amager i København.

På en allé foran Royal Arena kunne man således i slutningen af juni se løvskovsnonnen tage for sig af retterne, og efterlade træerne afpillede tilbage. Løvskovsnonnen, på latin lymantria dispar, er uhyre sjælden på de danske breddegrader.

På Københavns Universitets hjemmeside beskrives løvskovsnonnen som et frygtet skadedyr i Sydeuropa og USA. I USA bliver der brugt betydelige summer på at bekæmpe den. Ifølge de amerikanske landbrugsministerium USDA er der fra 1980 til 2020 brugt 282 millioner dollars, 1.8 milliarder kroner, på kontrol af »sigøjnermøl«, som løvskovsnonnen politisk ukorrekt bliver kaldt i USA.

Hører hjemme i Danmark

At løvskovsnonnen nu er spottet i Danmark, bør dog ikke få skovejere i Danmark til umiddelbart at fare i flint af bekymring. Det fortæller biolog og forfatter Michael Stoltze, som har en p.hd. i danske sommerfugle, og som Effektivt Landbrug har bedt vurdere konsekvenserne af det bemærkelsesværdige fund.

- Det her er de nordligste breddegrader, som den er på. Nede i Tyskland er den mere til stede, og kan lokalt være et skadedyr, da den er i store mængder. Det er en art, som man skal være særlig opmærksom på, når man har monokultur (dyrkning af én planteart på et større areal gennem længere tid, red.), siger han.

Fra Michael Stoltze lyder det, at løvskovsnonnen ikke er en invasiv art.

- Den slår ikke træer ihjel. Den hæmmer træerne, siger han, og fortæller, at arten kan sammenlignes med arterne frostmåler og egeviklere, der af og til angriber egeskove og efterlader dem nærmest bladløse.

- Så det her er en art, der lige pludselig kan være ekstrem talrig, siger han.

Hvordan kan det være, at den lige pludselig kan ses i Danmark?

- Det er en af de arter, som er varmedrevet. Den tilhører en af de over 1.000 arter af insekter, som er indvandret nordpå i de seneste 25 år. Vi ser meget, meget tydeligt effekter af klimaforandringerne på det her område. Faunaen er simpelthen rykket 200-300 kilometer nordpå i Europa. Det er meget markant.

- Og det her er selvfølgelig en art, som man skal holde øje med. Vi har monokultur af skovbrug, så den kan jo lokalt godt give problemer. Så man skal holde øje med den, men er den der, så er der faktisk ikke så meget, man kan gøre ved den. Vi sprøjter jo i mindre og mindre grad i Danmark. Normalt regulerer det også sig selv. Det her er en helt naturlig art. Det er ikke en invasiv art, siger Michael Stoltze.

Ikke usædvanligt

Han fortæller, at afløvring af træer heller ikke er et usædvanligt fænomen i Danmark. På Nordbornholm har man for eksempel cirka hvert tredje eller fjerde år total afløvring af elle egetræer.

- Det er helt sindssygt. De står nøgne, når man kommer hen omkring Sankt Hans. Og det nedsætter produktionen, da de i de år får mindre tilvækst, men træerne bliver ikke slået ihjel, siger Michael Stoltze.

Læs også