Mange er usikre på, hvordan man griber det an, hvis man ønsker skov på sin ejendom. Ifølge skovfoged Christian Ritz-Andersen fra HedeDanmark er det dog ikke så vanskeligt.
- Der ringer en mand og siger, at han godt kunne tænke sig at få skov på sin ejendom. Sådan foregår det typisk, siger skovfoged i HedeDanmark Christian Ritz-Andersen og fortsætter:
- Allerede under den første telefonsamtale foretager jeg en online screening for at se, om det i det hele taget kan lade sig gøre, og om der kan opnås statstilskud. Andre kollegaer tager telefonsamtalen, screener bagefter, og vender så tilbage.
Christian Ritz-Andersen påpeger, at der ikke er grund til at give falske forhåbninger eller forestå unødigt arbejde, hvis man tidligt i forløbet kan se, at tankerne om skovrejsning i pågældende område ikke kan realiseres.
Mulige forhindringer
- Der kan eksempelvis ligge et fortidsminde midt på lodsejerens jord, eller ejendommen ligger i uønsket skovrejsningsområde. Vi kan i nogle tilfælde søge dispensation, omvendt har vi også erfaringer, der siger, at det ikke altid kan betale sig at gå videre.
To steder tjekkes der. Hos kommunen, hvor der eksempelvis kan være såvel paragraf 3 å-beskyttelseslinje, som beskyttelseslinje i forhold til fortidsminder. Og på statens kort over, hvor der ønskes skov, og hvor der kan søges tilskud.
- I Jylland kan der som udgangspunkt gives tilskud mange steder, tilsvarende med Fyn og store dele af Sjælland, dog et stort område i Nordvestsjælland undtaget.
Midler efter pointsystem
Christian Ritz-Andersen oplyser videre, at staten har afsat 35 millioner kroner årligt til skovrejsning, og midlerne tildeles efter et pointsystem.
- Tidligere havde man et ønske om fordobling af skovarealet, mens det i dag handler om at reducere udvaskningen af kvælstof til hav-
miljøet. Filosofien er, at landbrugs-
arealer plantet til med skov gødes og sprøjtes ikke.
- Det er Miljøstyrelsen, der efter et pointsystem tilkendegiver om den enkelte lodsejer kan rejse skov. Generelt er det nemmere at få tilskud på Sjælland end i Vestjylland. Det skyldes, at det mange steder i Vestjylland ikke har den store effekt med skov i forhold til kvælstofudvaskningen.
- De seneste år har der været mange, der har søgt, og pointgivningen kommer med i betragtningen om man får tilskud eller ikke. Tilsagn har hidtil været givet af Miljøstyrelsen, men det skifter til Landbrugsstyrelsen fra årsskiftet 2018/2019, fortæller Christian Ritz-Andersen.
Besøg af skovfoged
Efter den første afklaring – om skovrejsning kan lade sig gøre eller ikke – besøger Christian Ritz-Andersen, eller en af hans kollegaer i Hede-
Danmark, lodsejeren.
- Det skal afklare, hvad lodsejeren vil med skoven. Nogle vil have en rideskov, andre ønsker et bedre jagtterræn, andre igen ønsker herlighedsværdi, og atter andre synes bare, at det ikke giver mening at drive landbrug længere, og vil så i stedet have en smuk egen skov at gå tur i.
- Næste fase er en arrondering. Vi skal finde ud af, hvor skoven skal placeres i forhold til kundens ønsker, men også i forhold til vejledningen om tilskud fra staten, forklarer Christian Ritz-Andersen og tilføjer:
- Når lodsejeren har sagt god for planteplanen, laver vi ansøgning til Miljøstyrelsen, hvilket er en ren formssag, når kunden groft sagt har givet os en fuldmagt.
Christian Ritz-Andersen fortæller videre, at HedeDanmark har den fortsatte dialog med Miljøstyrelsen, der inden endelig godkendelse skal høre lodsejerens hjemkommune om de, eller eksempelvis lokale museer eller andre lodsejere, har eventuelle indsigelser.
Markering af skoven
- Normalt har vi endelig godkendelse omkring årsskiftet, hvorefter vi tager ud med afmærkningsstokke og GPS-udstyr og sætter skoven af. Derpå opsættes dyrehegn for at modvirke vildtskader fra harer, rådyr og andet klovbærende vildt, inden der afrapporteres inden tilskuds-
kroner udbetales.
I princippet er projektet afsluttet i maj-juni, men Miljøstyrelsen kan godt finde på at komme på anmeldt kontrolbesøg, hvor HedeDanmark som regel også er repræsenteret.
- Og i løbet af ganske få år har lodsejeren en smuk og velvoksende skov, vel at mærke en skov, der skal passes og plejes, men som altid skal bestå, lyder det afsluttende fra Christian Ritz-Andersen.