Frøsalget sluppet løs

ROEFRØ Sukkerindustrierne har efter sukkerkvoternes bortfald været nødt til at nedsætte prisen på roer for at imødegå den skærpede konkurrence på verdens sukkermarked. Og det har gjort ondt på roedyrkerne.

Frøfirmaet KWS har gennem de senere år markedsført sorter, som har ligget en god bid over gennemsnittet for referencen »dyrkede sorter«, og Elo West Larsen, der er ansvarlig for KWS’ roefrøsalg i Danmark, mener ikke, at man blindt kan forvente en bedre dyrkningsøkonomi, som følge af det direkte roesalg.

Billigere frø kan blive dyrt

- Der er både trimmet og optimeret i hele værdikæden og senest er frøsalget nu frigivet, så roedyrkeren kan købe frø direkte ved de fire frøfirmaer, som opererer i Danmark, fortæller Elo West Larsen og fortsætter:

- Vi har sådan set intet imod det direkte salg af roefrø. Tværtimod tager vi det som en udfordring og ruster os til nye tider.

- Da vi først hørte om det nye tiltag fra Nordic Sugar, var vi måske lidt skeptiske. Ikke fordi vi ikke kan lide konkurrence, men fordi det så ud til at omkostninger til at producere og levere roefrø, kunne risikere at blive højere end tidligere.

Derfor meldte KWS ud, at faldende roefrøpriser ikke kunne betragtes som en selvfølgelig konsekvens af det frie roefrøsalg.

- Vi har allerede set eksempler på slagtilbud på roefrø inden offentliggørelse af årets forsøgsresultater. Der er ikke noget i vejen med gode tilbud. Spørgsmålet er bare om et godt tilbud kan vise sig at blive et dyrt bekendtskab, påpeger Elo West Larsen.

Han vurderer, at det kan koste op imod 1.000 kroner at spare 300 koner. Hvis man altså anerkender de uvildige forsøg fra Nordic Beet Research (NBR).

Pris og kvalitet

- Pris og kvalitet har ofte noget med hinanden at gøre. Hvem har ikke prøvet af stå med et Apple-produkt i hånden og kvie sig ved at lade dankortet svirpe igennem betalingsterminalen velvidende at man et splitsekund senere er blevet 8.000 kroner fattigere – på bankbogen i hvert fald. Men når man kommer hjem. Så fortryder man ofte ikke sit valg, lyder det fra Elo West Larsen.

For roefrøs vedkommende er det ikke blot et spørgsmål om kvalitet. Det er også et udbyttepotentiale og en forventning om stabil slutøkonomi i roedyrkningen, man køber.

- KWS har gennem de senere år præsteret markante udbyttestigninger. et-to procent udbyttestigning pr. år og nogle år mere. Og det har sin pris, pointerer Elo West Larsen.

Frøenes pris er steget en smule gennem de seneste år. Men ikke noget nær den udbyttegevinst, der er konstateret i markedet. Det fremgår også af de velkendte økonomiberegninger fra roeforsøgene.

Lad fagligheden bestemme

- Selvfølgelig vil de fleste landmænd sikkert sige, at de lader fagligheden bestemme. Men husk, at ingen af os frøsælgere er uvildige. Vi er alle ansat til at gøre det bedst mulige for vores firma. Det er det, vi får vores løn for, fastslår Elo West Larsen.

- Derfor skal man som frøforbruger være meget opmærksom på, hvad forskellige udsagn bygger på – har de hold i forsøgsresultater eller er det ren ønsketænkning udarbejdet af en marketingsafdeling, påpeger han og fortsætter:

- Vi i KWS har svært ved at forstå, at nogle kan finde på at købe frø, inden man kender årets forsøgsresultater. Lønsomheden i roedyrkningen – og for den sags skyld alle afgrøder – bør betragtes isoleret og optimeres på afgrødeniveau. Det er en af de ting, som kendetegner en stolt dansk landbrugsproduktion.

- Med udgangspunkt i forsøgsvæsenet træffes beslutninger om, hvad der er ret og hvad der er vrang derude i marken. Det er det, som gør det spændende af være landmand og planteavler, slutter Elo West Larsen.

jhal