Der findes et hav af forskellige startfoderblandinger. De er alle forskellige, men der er ofte ting, der går igen i de blandinger, som ikke fungerer ret godt, fortæller griserådgiver fra Velas.
Både som færdigfoder og som koncentrater til hjemmeblandere kan man få en lang række forskellige startfoderblandinger.
- At have mange valgmuligheder er i udgangspunktet godt, men hvis du vil styre uden om de blandinger, der erfaringsmæssigt ikke virker særlig godt, er der en række fællestræk, som du bør holde øje med.
Det fortæller Peter Mark Nielsen, der er rådgiver i Velas med speciale i foder. Han peger blandt andet på, at der efter udfasningen af zink i mange blandinger er skruet ned for proteinmængden.
Fire slags fibre forebygger dårlig mave
For lidt og for meget
- Det kan være en ganske fin idé at skrue ned for proteinindholdet for at styre diarré, men som med så meget andet skal man ikke gå for langt ud ad den samme vej. For lavt proteinniveau vil resultere i lav tilvækst, hvilket ofte medfører, at grisene er for små, når de skifter til blanding to. Så får de også diarré på den blanding, og desuden vil for lavt proteinniveau også kunne medføre øget forekomst af øre- og halebid, påpeger rådgiveren.
Han anbefaler, at startfoder skal ligge i området mellem 115 og 130 gram standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv.
- Den lave ende af intervallet skal kun bruges, hvis der er diarréproblemer, siger han.
Rådgiver Peter Mark Nielsen fra Velas gør opmærksom på, hvor vigtigt det er at have styr på kilderne til protein i smågrisefoderet. Foto: Velas Pas på med sojaprotein
Èn ting er selve proteinniveauet. Noget andet - og lige så vigtigt - er, hvilke proteinkilder der bruges, understreger Peter Mark Nielsen.
I mange blandinger er sojaproteinkoncentrat langt den største proteinkilde, og i nogle blandinger er det endda den eneste proteinkilde, der er.
- Selvom mange af de sojaproteinkoncentrater, der er på markedet, er nogle ganske fine produkter, er de ikke på niveau med blodplasma, mælkepulver og andre højt forædlede produkter, påpeger han.
Derfor råder han til, at hvis man vil have noget startfoder, der virker, skal man sørge for, at der er andre proteinkilder end soja i foderet.
Markedet bugner med forskellige slags sojaproteinkoncentrater, og ifølge Peter Mark Nielsen er der desuden god grund til at være opmærksom på, hvordan de er blevet behandlet, og dermed hvor skånsomme de er for dyrene.
Vandet kan være en grumset affære - men der er råd for det
Tjek indholdet
En udfordring er, at det kan være svært at se, hvad der er i en konkret blanding, da mange af dem er lavet som lukkede blandinger. Derfor anbefaler rådgiveren, at man kigger efter råvarerne på mærkningssedlen. De står i faldende orden, og derfor kan man med lidt fodarbejde få en idé om, hvad der er i den respektive blanding.
- Her skal du også passe på mængden af soja, da der i mange foderblandinger anvendes flere slags mere eller mindre kamuflerede sojaprodukter. Grisen læser ikke mærkningssedlen, men den reagerer på, hvad der er i foderet, siger Peter Mark Nielsen.
Hvilke råvarer og i hvilken mængde, der er det mest optimale i den enkelte besætning, afhænger af mange ting som vægt, alder, sundhedsstatus, samt eventuel specialproduktion. Som hovedregel skal man dog ifølge rådgiveren undgå blandinger, der kun indeholder sojaprotein.
- Find det proteinniveau, der passer til besætningen. En gris, der fravænnes ved 5,5 kg, skal vokse 260-275 gram om dagen de første tre uger. Gør den ikke det, kan det være en idé at se på startfoderet, siger han.