Økonomirådgiver: - Betydelige udfordringer i forhold til smågriseproducenterne

Griserådgivningen i VKST holder i den kommende tid to årsmøder for griseproducenter, fredag den 28. februar i Aakirkeby på Bornholm og tirsdag den 4. marts i Sorø på Midtsjælland, og Finn Skotte, økonomirådgiver i VKST, har op til årsmøderne set nærmere på økonomien i branchen og kigget i krystalkuglen for dansk griseproduktion frem mod 2035.

Finn Skotte oplyser indledningsvis, at dansk griseproduktion over de seneste 10 år har flyttet sig fra et sted med lav indtjening og høj gæld til en position med højere indtjening og lavere gæld. Det er naturligvis positivt.

- Men selvom dansk griseproduktion samlet set har forbedret økonomien, oplever slagtegriseproducenterne betydelige udfordringer i forhold til smågriseproducenterne, konstaterer Finn Skotte.

Stor forskel de seneste år

- Vi har, tilføjer VKST-rådgiveren, over de seneste år set en voldsom skævvridning i indtjeningsevnen mellem på den ene side smågriseproducenter med salg til eksport, som har historisk gode regnskaber, og på den anden side slagtegriseproducenter, som har været stærkt udfordret i forhold til indtjening.

Smågrise til eksport har i både 2023 og 2024 haft en merpris på 150 kroner pr. smågris i henhold til aflagte regnskaber.

- Hvis en producent af slagtegrise køber smågrise ind på halvt beregnet og halv pulje med en merpris på omkring 75 kroner, så bliver der ud af et normal-DB på 150-200 kroner pr. slagtegris kun et rest-DB til betaling af pasning og husleje på 75-125 kroner, forklarer Finn Skotte.

Han gør i den sammenhæng opmærksom på, at det skal ses i forhold til talrige analyser, som beregner et minimums-DB på 135-150 kroner til dækning af pasning og husleje.

Flere ønsker full-line produktion

Finn Skotte påpeger således, at den danske model med en arbejdsdeling mellem specialiserede smågriseproducenter på den ene side og specialiserede slagtegriseproducenter på den anden side er stærkt udfordret i øjeblikket.

- Som konsekvens ser vi blandt flere større griseproducenter, at de har et ønske om full-line produktion for at sprede risikoen, skabe større sikkerhed og sikre en mere stabil indtjening. Dette set-up kan dog være vanskeligt at gennemføre for den enkelte, mindre griseproducent.

To helt centrale punkter

Finn Skotte påpeger, at dansk griseproduktion frem mod 2035 står over for mange usikkerhedsmomenter, herunder to helt centrale punkter:

Vil det lykkes at lukke noteringsgabet i forhold til resten af Europa?

Vil det være muligt lønsomt at implementere krav i forhold til den grønne trepart?

- Der er i brede kredse nu en optimisme i forhold til, at det må lykkes Danish Crown at genfinde konkurrencekraften, og der er i brede kredse også en fortrøstning i forhold til en tilpasning til den grønne trepart og de indlagte planer for en CO2-reduktion på 40 procent, da der afgiftsmæssigt er et bundfradrag på 60 procent.

Det er ifølge VKST-rådgiveren her – med den nuværende viden – helt essentielt, at der på landsplan sker en passende udbygning af biogasanlæg for afgasning af gyllen.

Store værdier gemt i staldene

Han pointerer også, at der ligger en stor værdi gemt i de eksisterende, danske grisestalde. For fem år siden kostede det omkring 3.500 kroner pr. kvadratmeter at bygge grisestalde, mens prisen nu er steget til cirka 5.000 kroner pr. kvadratmeter.

- Det betyder, at nye sostalde med smågrise til 30 kg koster minimum 50.000 kroner pr. soplads inkl. nødvendige faciliteter til foder- og gyllehåndtering samt personale og tilkørselsforhold, fortæller Finn Skotte og fortsætter:

- Det betyder også, at nye slagtegrisestalde koster minimum 4.500 kroner pr. stiplads inkl. nødvendige faciliteter til foder- og gyllehåndtering samt personale og tilkørselsforhold.