Forskning: Smågrise drikker under transport

Hvert år transporteres millioner af smågrise på omkring 30 kg på tværs af Europas landegrænser, men der findes stadig begrænset forskningsbaseret viden om transportens betydning for deres velfærd. Et centralt ubesvaret spørgsmål er, om smågrisene kan finde og bruge drikkesystemerne i lastbilerne og dermed får den vandadgang, som EU’s transportforordning kræver.

Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, dokumenterer, at grise kan drikke af det specielle drikkesystem, som bruges i lastbiler godkendt til lang transport. Projektet viser dog samtidig tegn på, at en stor del af vandet ender som spild med mulige konsekvenser for både dyrevelfærd og miljø.

Det skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i en pressemeddelelse.

- Lovgivningen kræver, at grisene har adgang til vand. Men indtil nu har vi faktisk ikke vidst, om og hvor mange af grisene, der reelt drikker af de specielle drikkenipler eller om vandet for eksempel trykkes ud, når grisene læner sig op ad væggen under kørslen, udtaler Cecilie Kobek-Kjeldager, adjunkt ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.

Vådt gulv og tomme tanke

Mistanken om, at det ikke er alt vand i lastbilernes tanke, der ender i grisene, opstod allerede i et tidligere forskningsprojekt, det såkaldte Etagehøjdeprojekt.

Grisene blev transporteret i op til 23 timer med adgang til vand via drikkenipler, som foreskrevet i reglerne. Ved de første forsøgsture blev det dog flere gange observeret, at vandtankene var tomme ved ankomst, og forskerne indførte derfor genopfyldning undervejs. Derudover blev der efter 23 timers transport ofte observeret vand på gulvet.

- Der var tilfælde, hvor der var vandpytter i hjørnerne. Det fund viste, at i hvert tilfælde nogle af grisene godt kunne få vand ud af drikkeniplerne, men sagde ikke noget om hvorvidt de faktisk fik noget indenbords, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Netop dette videnshul blev omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt, bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som led i den myndighedsbetjening, der udføres af DCA og Aarhus Universitet.

Noget af usikkerheden skyldes, at drikkesystemerne i transportlastbiler ofte adskiller sig fra dem, grisene kender fra stalden. I lastbiler er drikkeniplerne typisk kortere, monteret vinkelret på væggen og aktiveres ved tryk forfra, mens de i staldene ofte er længere, placeret i 45 graders vinkel og aktiveres fra siden eller erstattes af drikkekar.

Den kompakte og robuste udformning i lastbilerne er sandsynligvis valgt for at mindske risikoen for skader under transport og for ikke at påvirke de hydrauliske systemer. Forskellene rejser dog spørgsmålet om, hvorvidt grisene uden videre kan finde og bruge drikkeniplerne i lastbilerne.

Modelforsøg i en besætning

Registrering af drikkeadfærd med videoovervågning i kommercielle transporter er en udfordring blandt andet på grund af den relativt lave etagehøjde. For at kunne registrere drikkeadfærd og vandforbrug systematisk gennemførte forskerne derfor et modelforsøg i en svinebesætning.

Forsøgsstierne var indrettede, så de efterlignede centrale aspekter af en 24-timers transport af grise på cirka 30 kg: Reduceret plads, ingen adgang til foder undervejs, gruppestørrelser svarende til et lastbilrum og adgang til drikkenipler af samme type som anvendes i nogle transportlastbiler.

- Lastbiler er et udfordrende miljø at lave adfærdsobservationer i, blandt andet fordi udsynet er begrænset. For at sikre at vi kunne følge grisenes drikkeadfærd individuelt over 24 timer og have kontrol med belægningsgrad og sammenblanding af grise, lavede vi derfor et modelforsøg på stald, hvor vi kunne måle både adfærd og vandforbrug mere præcist, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager i meddelelsen.

Baseret på videooptagelser blev det systematisk registreret, om alle grisene faktisk drak af niplerne, hvor ofte de opsøgte en drikkenippel, og hvor længe dyrene drak ad gangen. Derudover blev det registreret, hvad der skete i forbindelse med, at grisene drak, herunder om der var aggression mellem grisene, hvordan grisene fik vand ud af drikkeniplen, og om der var synligt vandspild.

Alle grise bruger drikkeniplerne

Resultaterne viser, at næsten alle grisene drak i løbet af de 24 timers forsøgsperioder.

- Det er en vigtig og positiv konklusion. Grisene kan finde og aktivere drikkenipler inden for få timer, også selvom de ikke kender dem i forvejen. Det er ikke kun enkelte grise, der står og trykker vandet ud, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Det betyder, at manglende evne til at bruge drikkesystemet næppe er den største udfordring under transport.

Forskerne undersøgte også, hvad der skete, hvis grisene fik adgang til flere drikkenipler end det, der typisk ses i praksis i lastbilerne. I nogle forsøgsstier blev der derfor installeret fire nipler i stedet for to. Her så forskerne, at vandforbruget steg markant, men uden at grisene drak oftere eller i længere tid.

Undersøgende adfærd eller tørst

Forskerne fandt også, at der blev brugt mindre vand, når grisene havde adgang til det drikkesystem, de kendte fra hjemmestien, hvilket også var en af de testede stiindretninger. Det samlede vandforbrug lå på i gennemsnit ca. 2,5–2,8 liter pr. gris pr. døgn med to drikkenipler i forsøgsstien og omkring 4,5 liter pr. gris pr. døgn med fire drikkenipler i stien, i kontrast til 1,3 liter pr. gris, når grisene havde adgang til det kendte vandingssystem (et drikkekar).

Et udvalg af episoder, hvor grisene drak, blev nærstuderet for bedre at forstå, hvordan grisene fik vand ud af drikkeniplerne. Blandt disse blev der i omkring 25 procent observeret synligt vandspild.

- Når drikkesystemet på forhånd er kendt af dyrene, ser vi færre drikkeepisoder, kortere drikkevarighed og et lavere samlet vandforbrug. Det peger på, at noget af vandforbruget ved drikkeniplerne, som grisene ikke havde set før, skyldes grisenes undersøgende adfærd og ikke tørst, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Vandspild er ikke bare spild

Som en del af forsøget undersøgte forskerne også, om sammenblanding af grise – for eksempel når grise fra forskellige stier læsses sammen i samme rum i lastbilen – havde betydning for drikkeadfærd og vandforbrug under transportlignende forhold.

Forsøget viste, at sammenblanding af grise under transportlignende forhold ikke påvirker deres drikkeadfærd eller vandforbrug. Til gengæld peger resultaterne på, at stort vandspild kan udgøre både et velfærds- og hygiejneproblem, især hvis vandet samler sig på gulvet og øger risikoen for kuldestress i kolde perioder.

Studiet rejser også tvivl om, hvorvidt vandtankene i lastbiler er store nok til hele transporten, særligt i varme perioder, hvis de ikke genopfyldes undervejs. Der mangler i dag overblik over vandtankstørrelser og drikkenipler i transportkøretøjer. Forskerne understreger, at resultaterne er et vigtigt første skridt, men at der er behov for mere viden om vandforbrug, vandspild og temperaturforhold under reelle transporter.

Et vigtigt skridt, men ikke det sidste

Cecilie Kobek-Kjeldager understreger, at modelforsøget er gennemført under kontrollerede forhold, og at faktorer som rumtemperatur, køretøjets bevægelser og luftstrømme i lastbiler muligvis også kan påvirke såvel drikkelyst som vandbehov.

- Vi har nu fået de første solide data om drikkeadfærd og vandforbrug under forhold, der ligner lange transporter. Men der er stadig vigtige spørgsmål om rumtemperatur, tankstørrelser og vandspild under reelle transporter, som det vil være relevant at kigge nærmere på, påpeger hun i meddelelsen.

Danmark eksporterer årligt omkring 16 millioner levende grise, og ifølge forskeren forpligter det.

- Når transporten fylder så meget, bør vi også have et solidt vidensgrundlag for noget så basalt som vand. Det her studie er et skridt fremad, men ikke det sidste, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.