Stram grebet om foderomkostningerne

- Med de lavere noteringer, vi har i øjeblikket, skal blikket naturligvis rettes på omkostningsjagt.

Opfordringen kommer fra svinerådgiver Peter Mark Nielsen i nyhedsbrevet Trynekontakten fra Velas.

Foder er til stadighed en stor omkostning, og derfor skal fokus, ifølge rådgiveren, også være på at reducere i foderomkostningerne, hvis det er muligt.

Følg op på forbruget

- Start med at se på forbrugsmønsteret. Bruger du for meget startfoder i klimastalden, og bruger du en ekstra god blanding, for at få de mindste med? Et forbrug på mere end fem kg startfoder skal få alarmklokkerne til at ringe, og fravænner du grise på seks kg, er fire kg startfoder nok, påpeger Peter Mark Nielsen.

Han gør det desuden klart, at selvom det er besværligt, kan der være gode penge i at have to slags startfoder - en til de mindste 10-20 procent af grisene, og en til resten.

- Det er ikke unormalt med en prisforskel på 150 kroner pr. 100 kg på startfoderet, hvis du kan dele det i to slags, oplyser rådgiveren.

Han anbefaler, at man på samme måde undersøger, om der andre steder bruges en for god blanding til en given dyregruppe, for eksempel diefoder i løbestalden.

Tjek på de dyre vaner

Peter Mark Nielsen opfordrer samtidig til, at man kigger efter, om der er kommet nogle dyre vaner i foderet i tiden med høj notering, og om foderet er rettet til, så det passer til de aktuelle forhold.

- Har du husket at få E-vitamin ned efter høst? Er mængden af toksinbinder tilrettet de aktuelle behov i årets høst? Har du prøvet en særlig avanceret syre, lyder spørgsmålene blandt andet fra rådgiveren.

- Der er mange ting, der kan gøre foderomkostningen for høj, og det er bedre at tage fat i det nu og lave små ændringer, som kan gøres uden at det påvirker produktionen, end at pludselig skulle lave store ændringer, som kan give bagslag, påpeger Peter Mark Nielsen.