Det er ikke sikkert, at vi kommer til at se den stigningstakt i Kinas import af svinekød i 2022, som det amerikanske landbrugsministerium USDA for nylig forudsagde i en prognose. Det vurderede Karsten Flemin, der er markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer, på et seminar, som Danske Svineproducenter onsdag afholdt for bankfolk i Fredericia.

USDA forventer, at Kinas import af svinekød – efter et voldsomt fald ned til 4,8 millioner tons i 2021 – vil begynde at stige igen til 5,1 millioner tons i 2022. Det skyldes en forventning om færre slagtninger og produktion i Kina på grund af svinepriser, der er raslet ned i de seneste måneder – og nu er nede i et leje, som gør det svært for de kinesiske svineproducenter at tjene penge på produktionen.

Karsten Flemin sætter dog et lille spørgsmålstegn ved den amerikanske optimisme.

Usikre forudsætninger

- Jeg er en lille smule skeptisk overfor, at de i Kina skulle have meget lave svinepriser, for de får altså 14,50 kroner pr. kg levende vægt. De kinesiske producenter har ganske vist højere omkostninger, blandt andet til logistik og som følge af afrikansk svinepest. Men jeg tror alligevel, at de helt store spillere i Kina godt kan få det til at løbe økonomisk rundt. Så jeg er lidt skeptisk over for USDA’s prognose om lavere produktion i Kina (fra 48 mio. tons i 2021 til 41,5 mio. tons i 2022), lød det fra Karsten Flemin.

Hvis det viser sig, at den kinesiske produktion bliver højere, end USDA forestiller sig, vil det formentlig give en lavere svinenotering i perioden, end de danske svineproducenter ellers kunne have fået. Den kinesiske efterspørgsel er nemlig vigtig for den danske svinenotering, og er ifølge markedsanalytikeren den primære årsag til det store fald, der har været i svinenoteringen i de senere måneder.

- EU’s eksport for de første seks måneder viser, at Kina fylder voldsomt i statistikken. I juni så vi således et fald på 100.000 tons – på grund af Kina. Så stort et fald giver et prismæssigt lavere leje, hvilket er nødvendigt for, at der kan komme mere gang i forbruget, sagde Karsten Flemin.

- Min konklusion er, at vi vil se en bedre efterspørgsel fra Kina, men lige hvornår er overordentlig vanskeligt at vurdere. Får vi dem ikke tilbage i løbet af de næste 4-6 måneder, så tror jeg, at vi har nogle hårde måneder foran os. Men jeg tror på, at Kina kommer tilbage, understregede Karsten Flemin, der dog også tror, at det bliver svært at nå det gode, gamle niveau i Kina inden for en overskuelig fremtid.

Flere faktorer

Den manglende kinesiske efterspørgsel er ikke alene om at trække svinenoteringen ned for øjeblikket. Eftervirkningerne fra coronapandemien er således stadig en udfordring.

- Vi må se i øjnene, at der stadig er langt igen, inden foodservice-sektoren kommer op på niveau igen. Vi ser, at der er mange steder i Europa – byfester, festivaller, osv., som ellers plejer at trække godt (i efterspørgslen, red.), hvor det stadig ligger mere stille end tidligere. Der har været flyttet en masse forbrug over fra foodservice til detailsektoren, og samlet set har det givet et fald i forbruget, sagde Karsten Flemin.

En tredje faktor, der spøger, er afrikansk svinepest (ASF). Her har de andre EU-lande i stort omfang overtaget den eksport, som Tyskland havde før, landets svineeksport til Kina gik i sort på grund af den afrikanske svinepest.

- Holder vi ASF ude af Danmark, så står vi i en rigtig god situation fremadrettet, fordi vi kan tilbyde en konkurrencedygtig pris i markedet, lød det fra Karsten Flemin.

Forventer spansk fremgang

Markedsanalytikeren kom også ind på den europæiske svineproduktion, som har været meget stabil de seneste fem år. I år er har det været en stigning på fire procent i de første måneder – dog skyldes noget af stigningen, at udsatte grise er slagtet, påpegede Karsten Flemin.

- Indtil videre er der kun svinetællinger for maj-juni måned fra de tre store lande, herunder Tyskland, som er i tilbagegang. Og jeg forventer også tilbagegang i Holland og Polen, blandt andet fordi der er mange små bedrifter. Tilbagegangen bliver formentlig nogenlunde udlignet af en spansk fremgang, vurderede markedsanalytikeren.

Analytiker: Tyskland vil bøvle længe med ASF

Vildsvinebestandene er så udbredte, at det er svært for Tyskland at bekæmpe den afrikanske svinepest, vurderer analytiker fra Landbrug & Fødevarer.

Danskernes gængse opfattelse af, at tyskerne er gode til at løse sine problemer effektivt, og næsten altid har »styr på det«, gælder ikke nødvendigvis landets evne til at bekæmpe den afrikanske svinepest.

I hvert fald tvivler markedsanalytikeren Karsten Flemin, der er markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer, på, at tyskerne får styr på ASF-situationen lige med det samme. Dertil er udfordringen simpelt hen for stor.

- Jeg har svært ved at se nogen lande få styr på ASF, hvis de har en stor vildsvinebestand gående frit. Hvis vi ser på Tyskland, er bestanden allerede spredt i store områder, og jeg har svært ved at se den blive hegnet ind. Og erfaringen viser, at så vil svinepesten på et tidspunkt komme ind i tamsvinebesætninger. Det ses typisk om sommeren, så jeg har en mistanke om, at det er insekter, der viderebringer smitten, lød det fra markedsanalytikeren på Danske Svineproducenters bankseminar onsdag.

Tror på markant effekt af vildsvinehegn

Til gengæld er Karsten Flemin »rimelig fortrøstningsfuld« i forhold til, at det danske vildsvinehegn ved grænsen til Tyskland kan holde vildsvinebestandene væk fra Danmark. Det har stor betydning i sig selv for indslæbning af smitte, men kan også vise sig at få stor betydning, hvis det alligevel skulle ske, at der bliver fundet tilfælde af afrikansk svinepest i Danmark.

- Det har noget at gøre med hurtigheden i forhold til at åbne markederne igen. Jeg tror, at man vil kunne gøre det hurtigere i Danmark, hvis man kan dokumentere, hvordan det er kommet ind, og at det ikke findes i en vildsvinebestand i Danmark, understregede Karsten Flemin.

Afrikansk svinepestSvin