Store navlebuler skal have stor opmærksomhed

Nyansat dyrlæge hos Danvet og ph.d. ved Københavns Universitet Trine Hovmand-Hansen har forsket i navlebuler, der er et stort problem i mange svinebesætninger.

Omkring 4,4 procent af grise i danske farestalde har buler over to centimeter. Det svarer til 1,4 millioner bulegrise ud af en årlig produktion på 32 millioner grise.

- Det er et stort antal, vi skal håndtere, konstaterer Trine Hovmand-Hansen og uddyber, at det er brok, der står for 38 procent af tilfældene, og dermed fylder klart mest.

- Ved komplikationer er sår det største problem, men også strangulationer, reduceret tilvækst, almen trivelighed og reduceret mobilitet på grund af størrelse giver udfordringer.

Hvorfor opstår navnebuler?

Navlebuler opstår, hvor bakterier trænger ind i i bughulen, eksempelvis når navlestrengen rives over, og venerne står åbne.

Ifølge dyrlægen er der dels tale om en medfødt genetisk faktor, der er relateret til vævets evne til at trække sig sammen. Men også disponerede ydre faktorer, som en atypisk våd navnestreg, kan være årsag til udvikling af navlebuler.

- Vi ser også eksempler på udvikling grundet et skævt træk i muskulaturen, eller et mekanisk træk af navlestedet i forbindelse med eksempelvis flytning i farestald, der gør, at lukningen i navlen bliver ukomplet eller dårlig, siger Trine Hovmand-Hansen.

Over 50 procent dør

Infektioner er kendetegnet ved en rødmen omkring navlestedet. Heldigvis viser undersøgelser, at en del broktilfælde forsvinder af sig selv.

- Men de, der ikke gør, er et problem, siger Trine Hovmand-Hansen og påpeger, at lidt over 50 procent dør i de besætninger, de har fulgt.

- Og heraf er 50 procent af dem over 85-dagen, så de har spist en del foder inden, understreger hun.

Størstedelen af de døde grise aflives på grund af sår. Det indikerer, ifølge dyrlægen, at grisene som udgangspunkt trives ok.

- Risikoen for død var, i de undersøgte besætninger, markant større ved dårlig almen tilstand som diarre, dårlige ben og lignende, men også ved grise med en blå’/rødlig hudfarve på navlebulen eller grise med stor navlebule var risikoen stor.

Undlad løft i ét ben

Det er ikke muligt på forhånd at se, om grisen vil være disponeret for en bule. Men man ved, at dem med delfinpanden har markant højere risiko.

Derudover bør der, ifølge dyrlægen, være ekstra opmærksomhed omkring grise med atypisk våde navlestrenge, grise med tegn på navleinfektion/inflammation og umodne grise (IUGR grise).

- Og så skal vi fremme lukning af navlested ved at undgå træk i navlestreng og undlade at løse smågrisene kun i ét ben, siger Trine Hovmand-Hansen.

Hvad ved vi?

Claus B. Larsen, dyrlæge hos Danvet summerer op:

- Vi ved altså, at det er vigtigt, at vi håndterer den nyfødte gris korrekt det første døgn, så vi undgår blandt andet navletræk.

- Det er også vigtigt, at vi først klipper navlestrengen, når den er tør. Til dem, der er længe om at tørre, må der knap gå 12 timer, siger han.

Det er, ifølge dyrlægen, de store buler, der giver størst risiko for infektion.

- Vi skal undgå, at der kommer sår på bulerne, da det er dem, der øger risikoen markant for dødsfald.

- Desuden ser vi typisk den første måned efter et diarreudbrud, at der kommer flere navlebuler, hvilket skyldes flere bakterier.

Langtidsvirkende antibiotika

Her anbefaler Claus B. Larsen langtidsvirkende antibiotika på dag ét.

- Det gør, at vi undgår infektion, men også abscesser, der kommer.

- Så har I grise med store buler, skal der handles. Gør man ikke noget, dør mindst 50 procent.

Sammenlign buler med bolde

En tommelfingerregel er, ifølge dyrlægen, at der skal gøres noget, hvis bulen hos en pattegris er større end 1,5 centimeter. Ved klimagrise vurderes i forhold til en bordtennisbold (tre centimeter, red.) og ved slagtesvin i forhold til en tennisbold (seks centimeter, red.).

- Erfaringerne siger, at man undgår sår og efterfølgende aflivning ved at have en sti med blød, tør bund og restriktiv fodring.