Fund af ASF i storby: - Tilfældet bekræfter bare, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark ikke har nogen vildsvin

Torsdag den 5. maj blev der bekræftet et fund af Afrikansk svinepest i et vildsvin i den nordlige del af Rom. Området med en nationalpark er kendt for at have mange vildsvin. Det understreger vigtigheden af, at vi ikke har vildsvin i Danmark, siger områdedirektør i L&F for Fødevare- & Veterinære Forhold.

- Tilfældet med ASF i et vildsvin i Rom, hvor der er mange vildsvin, bekræfter bare, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark ikke har nogen vildsvin, lyder det fra Jens Munk Ebbesen, Områdedirektør i Landbrug & Fødevarer for Fødevare- & Veterinære Forhold.

I en af Europas meget besøgte storbyer er der nu fundet et vildsvin, der er bekræftet smittet med Afrikansk svinepest.

Senest var det i Norditalien, at der er fundet smitte med sygdommen i vildsvin.

Det nordlige Rom er kendt for en nationalpark med mange vildsvin – ligesom flere medier har berettet om hændelser i området, hvor mennesker er blevet angrebet af vildsvin. Der er senest indført udgangsforbud for at undgå angreb fra dyrene på mennesker.

- Tilfældet med ASF i et vildsvin i Rom, hvor der er mange vildsvin, bekræfter bare, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark ikke har nogen vildsvin, lyder det fra Jens Munk Ebbesen, Områdedirektør i Landbrug & Fødevarer for Fødevare- & Veterinære Forhold.

Det er ifølge ham første gang, at man ser et fund så tæt på en storby, og han påpeger, at affald af pålæg og lignende skal undgås i naturen.

- Det er stadig vigtigt, at man husker ikke at smide madaffald i naturen. Fra L&F’s side gør vi opmærksomme på dette med skiltning og andet ved rastepladser. Samtidig skal man sikre sig, at smider man affaldet i en udendørs skraldespand, skal den været designet sådan, at den ikke kan væltes af et dyr, siger Jens Munk Ebbesen.

 

Læs mere om Afrikansk svinepest

ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.

Læs mere her

Læs også